KøbenhavnsUniversitet

d V s af en sømmelig og upaaklagelig Livsvandel - det er vistnok en

rigtig og uh ildet Dom, der gælder det store Flertal. Men det forstaar sig,

a t der var anløbne og genstridige Elementer ib landt, som det kunde være

nødvendigt for en Tid a t sæ tte i Fangekælderen under Konsistorium eller

(i den æ ldste Tid) underkaste Universitetets strenge Disciplinærtug ,

Stokkeprygl eller Pisk. løvrigt er det let nok, af Konsistorium* og K an

celliets Protokoller a t uddrage en Række Kendsgerninger, der ikke ne op

er egnet til a t anskueliggøre S tudenterstanden s høje Moral, men man

maa erindre, a t d ette kun er Undtagelserne fra den store Hovedregel, g

det er sjæ ldent man støder paa grovere Forseelser, det meste er u d s la 8

ungdommelig Letsind og Overmod, som Datiden ikke evnede a t se

staaende paa — forbudte Besøg paa V instuer og Ø lknejper, Slagsmaal e er

en altfo r vidtdreven E ro tik ; ikke sjæ lden

bedravet'Ungmø Kancel

liet om a t hjælpe hende til ægteskabelig Forening med en S tuden t, d

vilde unddrage sig sine Forpligtelser. Undertiden udartede S lag sm å len e til

større Batailler, naar Korpsaanden kom op i S tudenterne og de maa

hævde sig over for jævnstillet Ungdom, i ældre Tid Hoffolkene og Adelens

T ienere, senere navnlig Officerer og K adetter - S tudenternes svorne

Arvefjender. Mest bekendt er den »blodige Rencontre«, som i 1696 fand

Sted i Kannikestræde mellem S tudenter og Lakajer, og især »Posthusfe) e «

i 1793 E t tilfæ ldigt Sammenstød, op staaet over, a t en S tuden t var kom

men til a t støde en Officer paa Æ rm et, tæ nd te K rig sluen; Sindene var op

hidsede, E fterretningen om Ludvig X V l’s Henrettelse v a r samme Dag

kommet til København. løv rig t resulterede det hele kun i store Opløb g

det kom ikke til aabent Slag mellem de to P arter. Det v a r ved den Lejlig

hed a t Regensklokken anvendtes som Stormklokke (af hvilken G rund en

siden fjernedes) og a t Udsendinge fra Holmens Skibstømrere tilbød S tu

denterne a t stille 200 nævenyttige Karle som Subsidier - hvilketÆ ed

end mange Ord viser de skjulte Baand, som i denne Periode b an d t Akade-

mikerne til de smaa i Samfundet.

S tudenterne havde ogsaa flere Gange vist, a t de havde K r.geraanden

boende i sig — a t de ikke blot forstod a t sysle med Pen og Bog. Paa Kon

gens Opfordring deltog S tudenterne som Korps under deres sorte Fane

i Svenskekrigen 1 6 5 8 -5 9 og høstede Berømmelse for deres uforfærdede

Optræden under Hovedstadens Forsvar i selve S to rm natten. I Aaret /U ,

da Karl X II gjorde Landgang i Nordsjælland, og i 1716 under den store

nordiske Krig kaldtes S tudenterne a tte r under Fanen, men kom ikke i

Ilden. Det samme var Tilfældet i 1801, i 1807 derimod deltog de under

Belejringen i Bevogtningstjenesten paa Voldene og fungerede som Si er-

hedsvagt paa Studiegaarden og i Universitetsbiblioteket — det sidste Sted