66 / 195
6 2
torerne i det filosofiske F aku ltet. Disse Forbehold er nu ophævede, sidst
for den teologiske Doktorgrads Vedkommende. De staa r alle paa lige Linje
og giver alle um iddelbart jus docendi — R et til a t udøve Lærervirksomhed
ved Universitetet, i Modsætning til Doktorgraden ved de fleste tyske og
svenske Universiteter, hvor denne R et først opnaas ved en yderligere Ha-
bilitation. Alene af den Grund maa der søges opretholdt en vis S tandard
for Doktorgraden ved Københavns Universitet. Udnævnelse af
Æresdok
torer,
hvorved de paagældende promoveres som Doctores honoris causa
og uden a t der forlanges nogen akadem isk Afhandling, finder endnu af og
til Sted baade i enkelte Tilfælde og i større Mængde ved festlige Lejligheder.
Skikken er ikke ny, er tvertim od en historisk Overlevering fra ældre Tid,
hvor fortjen te Mænd hyppigere end nu blev »indbudt« til Promotion. Æ res
doktorer har ganske de samme akadem iske Rettigheder som andre Inde
havere af den samme Grad.
Gradens Erhvervelse foregik — og foregaar den Dag i Dag — under
bestem t foreskrevne Former, og i ældre Tid kom herunder, ligesom ved
Optagelsen i den akadem iske Kreds, mange gamle Skikke og Ceremonier
til Anvendelse. E fter Fundatsen af 1539 skulde Tildelingen af Baccalaur-
graden foregaa i det nederste Auditorium , Magistergraden paa det øverste
og Doktorgraden i Frue Kirke, som var »aula doctoralis«. F ra 1667 kunde
ogsaa Doktorgraden meddeles paa selve Un iversitetet, men de teologiske
Doktorpromotioner foregik dog ogsaa senere i Frue Kirke, bl. a. i 1675, da
fem Bisper, en kgl. Konfessionarius, to teologiske Professorer og flere andre
høje Gejstlige tildeltes »summos in Theologia honores« under Udfoldelse a f
et saa præg tig t Ceremoniel som næppe hverken før eller senere. S tormklok
ken og Akadem iets egen Klokke ringede Højtideligheden ind, Hoffet med
Majestæterne var til Stede, Adel og Borgerskab med S torkansler Griffenfeld
i Spidsen. Der var Optrin af fakkelbærende Børn, seks Kor musicerede fra
Pulpiturerne, Pedellerne paraderede med Sceptrene, og efter a t Promo
tionen havde fundet Sted efter det sædvanlige R itual (hvorom mere
nedenfor), kom Klokkeren ind med en Kurv fuld af nye Handsker, der ud
deltes — først til Storkansleren, derefter til de andre tilstedeværende efter
Rangforordningen, og Resten blev k astet i Grams til Folket i Kirkens Skib,
»som tog imod dennem med stor Allarm«. Denne Handskeuddeling va r
indført ved et kgl. aabent Brev af 1625, hvorved alle andre P resenter og
Gæstebud ved offentlige Promotioner blev forbudt — en Skik, der havde
ud a rte t og paaførte de unge Doktorer og Magistre store Udgifter. Ved et
U n iversitets-S tatu t af 1610 va r saaledes en »Doktorkost« sat til syv R e tte r
Mad »og siden Konfekt«, en »Mesterkost« til det samme Antal R etter, men
med Pommerans, Æbler etc. i Stedet for Konfekten. Naturligvis blev For