65
manifesterede sig paa mange Maader i Tankegang og ydre Frem træden,
selv i Klædedragten. De danske Studenters D ragt havde, som naturlig t
var, et gejstligt Tilsnit og var i Reglen sort af Farve, men havde ellers ikke
noget uniform t Præg. Un iversitetet forlangte, a t den skulde være tarvelig
— en Fordring de unge Mennesker rettede sig efter mere af Nødvendighed
end af Dyd. Det var nemlig et Særkende for Fortidens S tudenter, som det
er for Nutidens, a t det store Flertal var fattige. Studenterungdommens
T rang til a t pynte lidt op paa Personen blev ogsaa ubarmhjertig slaaet ned.
Menigmand m aatte ikke »stødes ved S tudenternes Letfærdighed«, derfor ind
skærpedes det allerede i Kristian 111 ’s Tid, a t de kun m aatte gaa i ærbare
og sømmelige Klæder, som passede for deres S tand og ikke m aa tte være ud
tungede efter Tidens Mode. I det syttende Aarhundrede, da man paa alle
Maader søgte a t komme Luksus og Overdaadighed til Livs, blev der a tte r
og a tte r givet Forskrifter for Studenternes ydre Flabitus. I 1653 formanede
U niversitetet de akadem iske Borgere til a t anlægge »en anstændig og Gud
velbehagelig Dragt«; de teologiske Studerende (og Teologer var de jo næsten
alle) skulde ikke tænke mere paa deres smukke Støvler og Linned end paa
Bibelen og ikke klæde sig som Hoffolk med hollandske Kniplinger. Og i
Danske Lov blev indsat et ud trykkeligt Paabud om, a t den studiosus,
der søgte Præ stekald, skulde fremlægge A ttest for, a t »han haver levet
skikkelig, endog i Klædedragt.«
Ikke blot Dragten, ogsaa Maaden a t bære H aaret paa v ar underkastet
Tilsyn. Den tidligere citerede tyske Rejsende y trer, a t S tudenterne ved
Københavns Universitet ved Aar 1600 »bærer temmelig langt H aar, som
er lige afskaaret, og adskiller sig fra andre unge Mennesker ved deres be
skedne Væsen.« Det lange Pagehaar var aabenbart lige saa eftertrag tet
som det v ar utilstedeligt, thi det besluttedes 1630 højtideligt i Konsisto
rium , a t to S tudenter skulde bortvises fra Kommunitetets Bord, indtil de
blev »decenter klippede«. Det var haård t nok at tage dem Brødet ud af
Munden, for den Sags Skyld. Parykker undertryktes i det syttende Aar
hundrede, men tillodes i det attende, da alle bar dem. Kaarden var ogsaa
meget om stridt, blev aldrig tillad t, kun efterhaanden ta a lt, men ophørte af
sig selv ca. 1770. Sort Dragt var i det attende Aarhundrede vel nok alminde
lig for S tudenter, men den rettede sig iøvrigt efter Moden og havde ikke
noget særligt Kendetegn; de ansøgte selv i 1780 om a t m aatte bære en
hvid Sløjfe med sort Kan t, en Tanke, der a tte r kom frem en Menneske
alder senere, men ikke vand t Bifald. Ideen om et Standsmærke var dog
ikke skrinlagt og realiseredes endelig i Studenterhuen, der menes a t være
kommen i Brug i Fyrrerne.
At S tudenterne, ogsaa i ældre Tid, var af et »beskedent Væsen« —