stander Niels T a n g på Blågårds seminarium også ejede Em-
d rupgå rd højskole. H am kendte min far, da han så ofte passerede
vort hus, og han tilrådede min fa r at sende mig på Emd rupg å rd
højskole og lovede at skaffe mig et så stort statstilskud, at op
holdet ville blive gratis.
J eg h a r vel væ ret 16 år, da jeg begyndte som elev på h ø j
skolen. Det va r et nyt liv for mig. Som de and re elever boede
jeg på skolen og fik min fulde kost der. Jeg sad med de andre
elever på de gamle slidte bænke og hørte på de mange foredrag
også om landb rug og fik vel ikke netop det, som jeg havde brug
for til optagelsesprøven, men i 1908 blev jeg knap 18 år gammel
optaget på Blågårds seminarium. E fte r to års forløb v a r jeg
oppe til eksamens første del. Det gik mig usædvanligt godt. Jeg
blev nr. 2 af 22 elever, men alligevel ærgrede det mig, at jeg
manglede 2/3 point i at få udmærkelse. Det trøstede mig dog
noget, at jeg v a r klar over, at jeg ikke ville kunne holde denne
karakter til sidste del af eksamen. J eg holdt dog min plads i
klassen som nr. 2, og det sikrede mig sammen med to af mine
kammerater ansættelse ved Københavns skolevæsen fra den 12.
august 1911.
Mit første vikariat v a r på Frederikssundsvejens skole som
gymnastiklærer, hvad jeg nu ikke v a r så glad for, da dette fag
aldrig havde interesseret mig særligt. E fter et p a r måneders
virksomhed som gymnastiklærer, kom den sygemeldte læ rer igen,
og der v a r heldigvis straks et nyt vikariat til mig. Egentlig skulle
en ældre vikar have ha ft det, men han bad sig fri for det, da
de fleste timer v a r i en meget berygtet 6. hjælpeklasse, og jeg
tør sige, at det v a r den værste samling elever, jeg nogensinde
ha r været ude for.
En af eleverne hed Viggo. T il trods for at han gik i h jæ lp e
klasse, v a r h an velbegavet og va r derfor en slags leder for de
mindre begavede drenge. H am prøvede jeg at vinde, h a n skulle
hver dag hente en avis til mig. For dette arbejde betalte jeg
ham 10 øre, en formidabel sum dengang. Det varede dog kun
nogle få dage, så meddelte han mig, at det gad han ikke. Så
var jeg klar over, at nu skulle styrkeprøven mellem os begynde.
68