Previous Page  70 / 161 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 70 / 161 Next Page
Page Background

stander Niels T a n g på Blågårds seminarium også ejede Em-

d rupgå rd højskole. H am kendte min far, da han så ofte passerede

vort hus, og han tilrådede min fa r at sende mig på Emd rupg å rd

højskole og lovede at skaffe mig et så stort statstilskud, at op­

holdet ville blive gratis.

J eg h a r vel væ ret 16 år, da jeg begyndte som elev på h ø j­

skolen. Det va r et nyt liv for mig. Som de and re elever boede

jeg på skolen og fik min fulde kost der. Jeg sad med de andre

elever på de gamle slidte bænke og hørte på de mange foredrag

også om landb rug og fik vel ikke netop det, som jeg havde brug

for til optagelsesprøven, men i 1908 blev jeg knap 18 år gammel

optaget på Blågårds seminarium. E fte r to års forløb v a r jeg

oppe til eksamens første del. Det gik mig usædvanligt godt. Jeg

blev nr. 2 af 22 elever, men alligevel ærgrede det mig, at jeg

manglede 2/3 point i at få udmærkelse. Det trøstede mig dog

noget, at jeg v a r klar over, at jeg ikke ville kunne holde denne

karakter til sidste del af eksamen. J eg holdt dog min plads i

klassen som nr. 2, og det sikrede mig sammen med to af mine

kammerater ansættelse ved Københavns skolevæsen fra den 12.

august 1911.

Mit første vikariat v a r på Frederikssundsvejens skole som

gymnastiklærer, hvad jeg nu ikke v a r så glad for, da dette fag

aldrig havde interesseret mig særligt. E fter et p a r måneders

virksomhed som gymnastiklærer, kom den sygemeldte læ rer igen,

og der v a r heldigvis straks et nyt vikariat til mig. Egentlig skulle

en ældre vikar have ha ft det, men han bad sig fri for det, da

de fleste timer v a r i en meget berygtet 6. hjælpeklasse, og jeg

tør sige, at det v a r den værste samling elever, jeg nogensinde

ha r været ude for.

En af eleverne hed Viggo. T il trods for at han gik i h jæ lp e ­

klasse, v a r h an velbegavet og va r derfor en slags leder for de

mindre begavede drenge. H am prøvede jeg at vinde, h a n skulle

hver dag hente en avis til mig. For dette arbejde betalte jeg

ham 10 øre, en formidabel sum dengang. Det varede dog kun

nogle få dage, så meddelte han mig, at det gad han ikke. Så

var jeg klar over, at nu skulle styrkeprøven mellem os begynde.

68