KøbenhavnFortæller

På den tid blev lærerne ofte angrebet a f den kendte folketings

mand og børneven Peter Sabroe, og mange lærere både hadede

og frygtede ham. En dag, da jeg va r på vej hjem fra skolen,

så jeg tilfældigt, at der blev afholdt et møde i Folkets Hus me l

lem Peter Sabroe og en lærerinde, han havde angrebet, fordi

hun havde anvend t korporlig straf mod en af sine elever. Jeg

blev interesseret og betalte de 10 øre, det kostede i entre. Da

jeg tråd te ind i salen, v a r Sabroe ved at afslutte sit indlæg, og

han endte det ved meget patetisk at udtale, at der ikke måtte

gøres et eneste ba rn uret. Det v a r slet ikke min mening at op

træde som folketaler, men rent spontant udbrød jeg: „Jo, men

vel heller ikke mod nogen voksen.“ Sabroe, der va r en dygtig

taler og en stor taktiker, så her øjensynlig en chance til at få

noget ny t ind i diskussionen, og han opfordrede mig til at

komme op p å talerstolen. Der va r ingen vej udenom, jeg

måtte sige noget. J eg fortalte da forsamlingen om mine f a ta

liteter med Viggo og endte med at spørge Sabroe, hvo rdan jeg

skulle behand le en sådan elev.

J eg ved ikke om Sabroe havde fået sympati for mig, fordi jeg

spurgte ham til råds, eller det v a r det bifald, der fulgte mit

lille indlæg, der forårsagede det, men Sabroe behand lede mig

yderst venligt. H a n slog fast, at en sådan elev ikke hørte hjemme

i en almindelig skole, og han sluttede med at opfordre mig

til at støtte ham i kampen mod uretten. Med dette svar va r jeg

nu ikke tilfreds, og jeg spurgte ham derfor, hv ad je g skulle

gøre ved drengen, som jeg havde som elev og ikke kunne få

fjernet. Det v a r vist nok første gang, Sabroe måtte bøje noget

a f og udtale, at h a n under sådanne forhold ikke ville bebrejde

lærerne, at de slog, men at de skulle følge reglementet om a f

straffelse, og heri måtte jeg naturligvis give ham ret.

Mødet blev refereret af pressen, og navnlig Ekstrab ladet slog

det stort op med overskrifterne: „En læ rer mod Sabroe“, „Sa

broe beb rejder ikke lærerne, at de bruger span skrøret“. Læ re rne

på skolen drøftede også sagen den følgende dag, nogle mente,

at man bu rde behandle Sabroe med kold foragt, men der v a r a n

dre, der roste mig for mit lille indlæg. Også nogle af eleverne