1932.
80
Bkg. ang. Industri- og Haandværksnæring.
19 Marts. Forfærdigere af Trætøjsvarer (forsaavidt de ikke er særskilt
Nr. 101.
opført),
Tændstikfabrikanter,
Vatfabrikanter,
Vognfa brikanter,
Voksdugsfabrikanter,
Vægtfabrikanter,
Værktøjsfabrikanter,
Ølbryggere.
§
5
.
De i §§ 1 og 4 anførte Namngsdrivende anses —
uanset Virksomhedens Omfang — henholdsvis som Haand-
værkere og Industridrivende. Iøvrigt anses som
Industri-
næring
saadan under Næringsloven henhørende Produktions
virksomhed o. 1., i hvilken der udelukkende eller væsentligt
paa Fabrik, Værksted eller lignende fast Arbejdsplads
regelmæssigt samtidig beskæftiges mindst 6 Arbejdere eller
Medhjælpere, medens Virksomheden, dersom den ikke paa
nævnte Maade beskæftiger et saadant Antal Arbejdere eller
Medhjælpere, anses som
Haandværksnæring.
Forsaavidt
særlige Forhold i forekommende Tilfælde maatte kunne
tale for, at en Virksomhed henføres til Haandværksnæring
(resp. Industrinæring), uagtet de foranstaaende Bestem
melser ikke maatte føre til dette Resultat, vil Undtagelse
fra de paagældende Bestemmelser kunne gores af Ministeriet
for Handel og Industri.
Skifter Virksomheden Karakter, saaledes at en industri
elt drevet Virksomhed gaar over til at drives haandværks-
mæssigt eller omvendt, maa nyt Næringsbrev løses.
§
6
.
Næringsbrev paa Haandværksnæring
eller paa et
Haandværksfag berettiger (med de af Lovgivningen iøvrigt
tlydende Undtagelser og Indskrænkninger) til Udøvelse af
Haandværksnæring i Overensstemmelse med Næringsbre
vets Udvisende og desuden til Udøvelse af ethvert andet
Haandværksfag eller af Industrinæring i det Omfang, som
maatte være nødvendigt til Fuldførelse af et færdigt Haand-
værksarbejde indenfor det eller de af Næringsbrevet om
fattede Fag.