172 / 323
1 5 8
SKIBSMATERIELLET 1 8 1 4 -4 8
sulens Dragoman med Brev fra den Højstkommanderende til Beyen ind til
to Korsarer, der laa under Land. Korsarerne overfaldt imidlertid Fartøjet
med stor Overmagt;
SCHIFTER
selv fik et svært Saar i Hovedet, og Fartøjets
Besætning blev hurtig overmandet og slæbt i Land som Fanger. En fuldstændig
Beskrivelse af denne Episode findes i
S
c h if t e r s
Selvbiografi, Først i Slut
ningen af August Maaned s, A, slap
SCH IFTER
ud af Fangenskabet og kom til
Tjeneste igen i Eskadren, først en kort Tid i Fregatten „Triton“ derefter igen
i Fregatten „Najaden“,
Imidlertid havde Kollegiet udset
SCH IFTER
til at uddannes i de viden
skabelige Fag, og allerede d.
10.
Marts
1800
udstedtes Hjemrejseordre for ham
med Fregatten „Hvide Ørn“; Kollegiet vidste paa det Tidspunkt ikke, at
„Hvide Ørn“ var gaaet under d.
29.
December
1799.
Den
13.
Maj
1800
ændre
des Ordren til, at
SCHIFTER
skulde retournere med Briggen „Giommen"; men
inden denne Ordre naaede
SCHIFTER,
sad han i tunesisk Fangenskab; endelig
d,
31.
Oktober udstedtes Ordren: „skal da han er løsladt fra Tunis gaa hjem
enten med et af de retournerende Krigsskibe eller et Koffardiskib“; og d.
14.
November
1800
beordredes han til „at anhøre Prof.
BUGGES
Forelæsninger
over Konstruktion, Søartilleri og Vandbygning m. m.“.
(N
is s e n
).
SCHIFTER
var ikke glad for Hjemkaldelsen, da han ikke følte nogen Lyst
til de videnskabelige Studier, og bad derfor den Højstkommanderende om at
maatte forblive i Middelhavet; men denne erklærede ikke at turde handle
imod en Ordre, der mulig kunde være given af flere Hensyn,
I
Maj
1801
kom
SCHIFTER
til København, og
i
Slutningen af Oktober
Maaned beordredes han til at frekventere Prof.
BUGGES
Forelæsninger, som
allerede overværedes af 8 unge Søofficerer, og da den Virksomhed, Marinen
i nogle Aar havde udfoldet ved Ekspeditionerne i Middelhavet, Vest- og
Ostindien, var betydeligt indskrænket, besluttede
SCHIFTER
sig til ikke at fra
sige sig den Vej til Kundskabs-Erhvervelse, som her tilbødes ham. To Aar
senere indtraadte han i Ægteskab, „og derved styrkedes min til da kun svagt
hafte Tanke at foretrække at aspirere til en videnskabelig Post for det mindre
rolige Sømandsliv“, siger han i sin Biografi.
S
c h if t e r s
Uddannelse til Fabrikmester kom til at foregaa under andre
Former end hidtil havde været i Brug i Marinen, hvorom her skal gives en
kort Redegørelse.
Medens Marinens første videnskabeligt uddannede Skibbygger
OLE
JUDICHÆR,
havde faaet sin videnskabelige Uddannelse af den berømte
OLE
R
ø m e r
,
havde de senere vordende Fabrikmestre som Regel faaet deres Ud
dannelse hos den tjenstgørende Fabrikmester, saaledes som det er omtalt for