176 / 323
1 6 2
SKIBSMATERIELLET 1814—48
Kaptajn
HøYER
som Videnskabsmand i Hydraulik og Artilleri.
Professor i Mathematik
WlJLFF.
Kaptajn P.
WLEUGEL
som Kadetakademiets første Lærer.
Den 30. April 1802 approberede Kongen Forslaget og underskrev samtidigt
Kommissoriet, der indeholder de samme Punkter, som ovenfor anført og slutter
med, at Kongen hvert Aar vil have Indberetning om Resultaterne.
Marinen havde hermed faaet en fuldstændig Højskole for Søofficerernes
videnskabelige Uddannelse, c. 30 Aar tidligere end Landetaten fik sin. Paa
Grund af Forholdenes Udvikling blev den ikke af lang Varighed, da den faldt
bort efter Flaadens Bortførelse i 1807; men dens Fremkomst i 1801 er et
Tegn paa den Dygtighed, hvormed Marinen blev styret paa det Tidspunkt.
For Søofficererne, som gik den videnskabelige Vej, var der vundet det, at de
uden Søfart kunde avancere op gennem Graderne samtidigt med deres Kam
merater, saalænge de gjorde Tjeneste ved Marinen.
Efter at Undervisningen hos Prof.
BuGGE
var tilendebragt og de befalede
Eksaminer afholdt for „Kommissionen for de studerende Officerer“, bestemte
SCHIFTER
sig for Konstruktionsfaget, og da dette Valg bifaldtes, begyndte han
at frekventere de praktiske Arbejder paa de kgl. Værfter og at søge yder
ligere Kundskaber om Fagets teoretiske Del og indtraadte i Aaret 1807 som
Auscultant i Konstruktions-Kommissionen. Samme Aar blev der tilstaaet ham
og Premierløjtnant Lous Rejsestipendium til Udlandet og udfærdiget en In
struks for dem, ifølge hvilken Rejsen skulde gaa til Sverrig, Holland, England
og Frankrig. Instruksen adskilte sig fra den for
HOHLENBERG
udstedte deri,
at de kun skulde studere alt Skibbyggeriet vedrørende, medens
HOHLENBERG
ogsaa skulde studere Artilleri og Hydraulik; men nu havde man jo uddannet
Specialister i disse Fag. Den 17. Juli 1807 fandt Afrejsen Sted; men da de
ankom til Stockholm, fik de Underretning om den engelske Ekspeditions An
komst til København og besluttede straks at vende tilbage; paa Tilbagevejen
erfarede de, at Blokaden var saa stærk, at der intet Haab var om at slippe
igennem, hvorfor de gik til Norge.
Efter at have udført forskellige ham paalagte Hverv blev
SCHIFTER
ansat
ved Frederiksværns Værft for at forestaa Arbejdet ved de i Bygning værende
Fartøjer. Her indløb Efterretning om Københavns Bombardement, at hans
Bolig var fortæret af Luerne, og at hans højtfrugtsommelige Kone ikke havde
reddet andet end sit og Børnenes Liv.
I
Oktober Maaned fik
SCHIFTER
O rd re til over F ladstrand at overgaa til
Holsten for at forestaa Bygningen af Kanonchaloupper der, og her
undgik