178 / 323
164
SKIBSMATERIELLET 1814—48
var min Stilling dog ingenlunde den ønskeligste; thi da jeg ved Branden
under Københavns Bombardement havde tabt alle de Materialer, jeg havde
samlet til Brug paa min Rejse, med Undtagelse af det Ubetydelige, jeg havde
med paa min Tur til Sverrig, og der under min meget aktive Tjeneste i Kjø-
benhavn i Vinteren 1807—08 ikke levnedes mig Tid til at samle ny Materialer,
maatte jeg begynde denne Rejse, paa hvis Udfald min Fremtids Skæbne be
roede, næsten uden andre Resourcer end dem, min Hukommelse ydede mig."
Den 8. Februar 1809 fratraadte han Tjenesten i
Pultusk.
I 4l/2 Aar, fra Februar 1809 til September 1813, berejste
ScHIFTER
saa
Værfterne i Holland og Frankrig, samt i Genua og Venedig, som dengang
var franske, og i Begyndelsen af September 1813 ankom han til Brest; fra
denne Tid findes omstaaende Miniatur-Kobberstik af ham.
Om den sidste Del af sine Udlændigheds Aar skriver han:
„I Slutningen af Oktober indløb dertil Efterretningen om Slaget ved Leip-
zig. Jeg saa nu mit Fødelands farlige Stilling og Sandsynligheden for, at det
nødtvungent maatte slutte sig til Frankrigs Fjender; jeg saa min egen vanske
lige Stilling, der lod mig befrygte at blive Kfigsfange, og at blive berøvet Frug
terne af minRejse, den ikke ubetydelige Samling af Tegninger og Oplysninger,
jeg havde erholdt. Jeg besluttede derfor at sende øjeblikkelig alle mine Pa
pirer og Tegninger til den danske Minister i Paris og lod dem til des større
Sikkerhed expedere ved et Handelshus i Brest, hvor næst jeg nogle Dage
senere selv tog Vejen til Paris, i Haab om at kunne komme til at gaa hjem
med Gesandtskabet, dersom det skulle komme til at forlade Frankrig.
Ved min Ankomst til Paris var Ministeren, General
WALTERSTORFF,
uden
Efterretninger fra Hjemmet. Kaptajnløjtnant
H
e
NSLER,
som rejste for at søge
Kundskab om Søe-Artilleriet og havde forladt Brest omtrent en Maaned tid
ligere end jeg, skulde rejse hjem et Par Dage efter min Ankomst; men i det
Øjeblik han skulde forlade sit Logis for at begive sig til Diligencen, blev han
stoppet af Politiet og tilligemed alt hans Tøj ført til Politiministeriet. Saa-
snart Politiet havde forladt Hotellet og Udgang igen var tilladt, begav jeg mig
ilsomt til General
WALTERSTORFF
og underrettede ham om det passerede.
Han tog straks til Politiministeren, som naturligvis slet ikke vidste eller kunde
begribe det Forefaldne, Han lod i Generalens Nærværelse Captajnløjtnant
HENSLER
kalde op og lovede, at han og hans Effecter straks skulde blive fri
given. Imidlertid kom Captajnløjtnant
HENSLER
ikke tilbage til Hotellet førend
om Natten Kl. 2, men uden at medhave sine Effecter, ikke engang Klæder
eller Linned.