181 / 323
FABRIKMESTER SCHIFTER
167
anser det for en af Konstruktørens første Pligter ikke ved ubøjelig Paastaa-
enhed at søge at bringe Sømanden til at bifalde Indretninger i Skibet, hvis
rimelige Mangler ene falder denne til Last, og dette dobbelt, naar de endog
ere installerede mod hans Ønske. Aldrig kunde Enraadighed bringe mig paa
den Tanke, at alle mine Ideer skulde være fuldkomne, heldig vil jeg derfor
anse mig, naar jeg blot erkendes at have fejlet i det enkelte.
Konstruktionskontoret d. 20. Juni 1817,
SCHIFTER.“
„Min Hensigt har ikke været og skal aldrig blive at berøve mine Superi-
eurer eller Med-Kammerater Bekvemmeligheder, hvorpaa de have det fuld
komneste Krav; men hvor Tjenestens Vel fordrer rimelige Forandringer hører
jeg dens Røst — misforstaar jeg den, da sker det uforsætlig“ (K,—K. Protok.
62 S. 125).
Det Spørgsmaal, som i Tidernes Løb havde givet Anledning til saa svære
Stridigheder i den danske Krigsskibsbygningskunst, om man skulde følge en
gelsk, hollandsk eller fransk Konstruktion, forelaa heldigvis ikke for
SCHIFTER;
thi
HENRIK G
erner
og
H
ohlenb
ERG
havde skabt en dansk Skibbygningskunst,
som kunde staa Maal med en hvilkensomhelst anden paa sin Tid, og den
fortsatte og forbedrede
SCHIFTER
til næsten Fuldkommenhed, Men for at naa
hertil, tog han det bedste, hvor han fandt det; han udtaler selv herom:
„I det foregaaende har jeg oftere anmeldt fremmed Nationers Praksis og
Fremgangsmaade, fordi jeg ved ethvert at mine Arbejder stedse lader Over
vejelser af dem være mig angelegne, og fordi jeg ofte tager Tilflugt dertil,
naar jeg finder, at de have Fordele for vore, uden direkte at mentionere, at
jeg har gjort det.
En med fuldkommen Kundskab om, hvad der egentlig er fransk eller
engelsk, foretagen Undersøgelse og Bedømmelse af mine Arbejder, vil vise,
at jeg i Skibsskrogenes Dannelse og Centrering under Vandet, nærmer mig
meget nogle af Franskmændenes Konstruktioner, og at jeg dermed har stræbt,
saameget muligt af forene Engelskmændenes System for Rejsningerne. Ube
tinget Anvendelse at det første eller sidste vil ikke passe for vore Farvande
eller til vor Marines Organisation.“ (K. K. Prot. 65, S. 213), —
„Franskmændene havde i sidste Krig flere Uheld, fordi deres Skibes høje
Rejsninger ofte efter en kort Kampagne blev beskadigede. Jeg fulgte derfor
ikke heri de franske Konstruktørers Eksempel, endskønt jeg iøvrigt skylder
disses mageløse Velvillie til at meddele deres fortrinlige Kundskaber næsten
alt, hvad jeg som Konstruktør kan siges at have lært af Fremmede.