269 / 660
BALLETTEN.
261
med „Lagertha“, og da Laurent vilde overtrumfe denne nordiske
Ballet med en anden i samme Stil og komponerede „Si gr i d
eller K j æ r l i g k e d s og Ta ppe r he d s Be l øn n i n g “ , der
udstyredes med stor Pragt til Fødselsdagsforestillingen 1802,
opnaaede han det lidet attraaede Resultat, at Galeottis Talent
traadte klarere frem ved Sammenligningen end nogensinde før.
Laurent holdt sig nu overveiende til Danseundervisningen baade
ved Hove, hvor han havde arvet sin Faders Emhede, og paa
Theatret. Danseren Poul Funck havde i Paris samlet nogle
Brudstykker af en fransk Ballet og indrammede dem i en
Enaktskomposition „Zephyr og F l o r a “, som gjorde god Lykke
1820. I samme Saison præsenterede hans ældre Kollega Carl
Dah l én (I. S. 578) sin Treaktsballet „Armi da“ med Musik af
Sohall, men de forholdsvis store Udgifter, Direktionen havde
anvendt paa den i Haab om et Kassestykke, svarede kun
daarligt Regning.
Entreer og Divertissementer traadte under denne Mangel
paa skabende Talenter og ■organiserende Førere mere og
mere i Balletternes Sted. Den tekniske Undervisning bar
endnu Spor af den gode Skole, og adskillige flinke unge Men
nesker udførte til Publikums Tilfredshed disse mindre Paitier
— blandt dem en halvvoxen Yngling, i hvis varme Kunstner
sjæl Ballettens Fremtid slumrede, for snart at vaagne til et
rigere Liv end nogensinde, til en ganske enestaaende og foi
Theatret høist betydningsfuld Blomstring. Hans Navn var
August Bournonville.
Mod Slutningen af den her behandlede Periode faldt
en Mærkedag, som ikke kunde gaa uænset forbi: Hundr ed-
a a r s da g e n for de danske Skuesp i l s Begynde l s e den
23. September 1722. Det var naturligt, at dette Jubilæum
væsentligst maatte blive en Apotheose for Holberg, og som
en saadan blev det da ogsaa arrangeret, skjøndt tarveligt nok.
Selve Mindedagens Forestilling indlededes med en temme lg