270 / 660
262
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
triviel Prolog af Rahbek, fremsagt af Mad. Andersen som Thalia
og efterfulgt af „Jean de France“. Fire Dage efter kom den
anden Holbergaften, som mærkeligt nok synes at have været
den egentlige Festforestilling, thi den overværedes af Konge
huset i Gala og aabnedes med et Forspil af Oehlenschlager:
„Ho l be r gs J u b e l f e s t “, hvorefter „Den honnette Ambition“
blev opført. Endnu tre Aftener i Oktober præsenteredes
Leilighedsstykket foran „Jean de France“, „Den politiske Kande
støber“ og „Det lykkelige Skibbrud“, og efter dette sidste
Stykke optraadte paany Mad. Andersen som Thalia med Lind
green som Momus i en Epilog af Rahbek, hvormed Holberg-
suiten sluttedes.
Oehlenschlagers Forspil bragte Holberg en velment
Hyldest, holdt i en noget bedsteborgerlig Stil. Det fremstillede
en Familiefest i Anledning af Hundredaarsdagen; Husfaderen
(Ryge) har i al Hemmelighed truifet sine Forberedelser og
instrueret et Par unge Slægtninge (Mad. Andersen og Mad.
Liebe) til at optræde som allegoriske Figurer af ubestemt Art
— „Kald hende, hvad I vil“, siger han:
Thalia, Svada,
kald hende K lio, Polyhymnia;
kald h am Apollo, Jocu s eller Momus,
alt som det passer sig til hvad de sige.
Je g bruger allegoriske. Personer
til Talsmand her for mine Tryllesyner,
der da vise sig i det Indre af et Lysthus som Grupper af holbergske
Figurer, hvis Yæsen nærmere forklares. Efter en afsluttende
Recitation af Mnemosyne (Mad. Heger) træde Skuespillerne ud
af deres Roller — thi „nu kan kun Følelsen forstærkes ved at
hæve Illusionen“ — og bringe som Theatrets Kunstnere den
danske Scenes Grundlægger deres Tak. Forspillet hilstes med
stort Bifald af Publikum, der følte sig hensat i en modtagelig
Feststemning; men til denne svarede Komediernes Udførelse
ikke ganske. Den afveg ikke i nogen Henseende fra det
Dagligdags, og det var ikke faldet Direktionen ind at fornye
den holbergske Mønt ved nogensomhelst Udstyrelse eller Iscene