265 / 660
258
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
Fra 7. September 1801 til 16. August 1825 forøgedes
Repertoiret med tilsammen 426 Nyheder, store og smaa, hvilket
giver gjennemsnitlig henved atten i hver af de fireogtyve
Saisoner. I denne Beregning er Balletrepertoiret ikke medtaget.
Ga l eo t t i (I. S. 571) vedblev indtil sin høie Alder
dom at staa i Spidsen for Ba l l e t t e n og leverede efter den
store Triumf med „Lagertha“ endnu syv Kompositioner af meget
forskjellig Art, de fleste med udmærket Succes; til dem alle
skrev Schall Musiken. „Bj e r gbønd e r n e s Bø r n og S p e i l e t “
viste for første Gang det beundrende Publikum den sindrige
Invention medr dansende Grupper og deres Speilbillede, et
Arrangement, som kræver den mest minutieuse Nøiagtighed under
Indstuderingen og Udførelsen og vakte Forbauselse netop ved
denne fuldkomne Præcision. „Nina eller Den Va nv i t t i g e af
K j æ r l i g h e d “ gav Mad. Schall Leilighed til at vise sit mimiske
Talent i dets fulde Glans og bruge det som Udtryk for en
psykologisk Opfattelse, hvis fine Træk og velmotiverede Over
gange gjorde Karakteren forstaaelig indtil de mindste Enkelt
heder. Efter „Inez de Ca s t r o “s kun middelmaadige Succes
slog Galeotti et stort Slag med Fireaktsballetten „Rol f Bl aa-
s k jæg“, en mimisk Omarbeidelse af Syngestykket
„B a rb eb leu e
“ ;
den vakte 1808 en umaadelig Sensation og oplevede over tresinds
tyve Forestillinger. Emnets Gru og den Kraft, hvormed dets
Hovedsituationer vare koncentrerede i plastiske Billeder, betog
Publikum med en saadan Spænding, at Besvimelser paa Tilskuer
pladsen ikke var noget Usædvanligt. Overskou fremhæver især
den første Akt, hvor Rolf (Ant. Bournonville) drømmende seer
sig omsvævet af sine fire dræbte Koners Aander, frygteligt
truende, og iblandt dem den skjønne livsfriske Isaura (Mad.
Schall), som i henrivende Danse udtrykker Kjærlighed og Glæde;
Aug. Bournonville seer denne Scene med andre Øine og gjør
gjældende, at den ialfald ikke vilde finde Naade for den nu
herskende Smag, „thi et saadant dansende Uhyre som denne