Previous Page  264 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 264 / 660 Next Page
Page Background

l u l u .

257

og høist utaknemlig for den musikalske Behandling; at Kuhlau

paatog sig denne, havde sin Grund i, at han som kgl. Kammer-

musikus var forpligtet til at komponere for Theatret; Basarien

„En yndig Blomst opelsket har min Haand“ og den jevnligt

spillede Ouverture have overlevet Nederlaget. Større Tilfreds­

stillelse havde Kuhlau af sin udmærkede Musik til Chr. Carl

Herm. Gtintelbergs (1791—1842) „Lul u“, romantisk Opera i tre

Akter, der opførtes første Gang den 29. Oktober 1824, i

samme Saison som Weyses „Floribella“, og ganske tog Luven

fra denne. Emnet er hentet fra et Eventyr i Wielands „Dschin-

nistan“ og forekommer allerede i Begyndelsen af „Tryllefløiten“.

Lulutexten af Schikaneder blev nemlig komponeret af Mozart,

da just det samme dramatiske Stof kom til Opførelse paa et

wiensk Theater og gjorde uhyre Lykke; for at undgaa Konkur­

rencen omdigtede Schikaneder saa sin Text fra det Punkt af,

som Mozart var naaet til, hvilket forklarer det Usammenhængende

i „Tryllefløitens“ Handling. Gtintelbergs Benyttelse af Eventyret

var fantasifuld og underholdende, det hele Arrangement ypperligt

egnet til Komposition. Kuhlau har da ogsaa paa dets Grundlag

skabt sin mest storslaaede Tonedigtning, fuld af Originalitet,

kraftig Karakteristik og varm Følelse, instrumenteret paa den

effektfuldeste Maade og paa samme Tid af en saa sprudlende

Melodieusitet, at Rigoristerne hovedrystende begyndte at beklage

den fordærvelige Indflydelse, Rossini syntes at have faaet paa

Kuhlaus før saa klassiske Smag. Det store Publikum lod sig

dog ikke lede vild, men gav sig villigt hen til Paavirkningen

af den herlige Musik. Eventyrtextens Fordringer til den Illusion

et dygtigt Maskinvæsen skulde frembringe, kunde Theatret ikke

i fjerneste Maade tilfredsstille, men den instrumentale som den

vokale Udførelse lod Intet tilbage at ønske. Feen Periferimes

uskyldsrene og ved sin Uskyldighed stærke Datter Sidi, som ei

kommen i Troldmanden Dilfengs Vold, var en ualmindelig følt

og fra Sangens Side fuldendt Fremstilling af Jfr. Zrza, og som

hendes Befrier Lulu, Prins af Korasan, der raader ovei den

magiske Ring og Fløite, var Zinck hende næsten jevnbyrdig.

Da Jfr. Zrza afgav Rollen 1838, blev Operaen henlagt; den var

da opført toogtredive Gange.

17