393 / 660
3 8 0
•
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
borgen“ , Rosalie i „Apothekeren og Doktoreg“, Papagena i
„Tryllefløiten“ , Constance i „De to Dage“ , Rosine i „Barberen“
og fremfor Alt Susanne i „Figaros Bryllup“, en af de sidste
Roller, der overdroges hende, men tillige den, i hvilken hendes
skj elmske Munterhed og naturlige Gratie forenedes med et høit
udviklet Sangforedrag til den fuldkomneste Kunstnydelse. Det
var et føleligt Tab for Theatret og en stor Skuffelse for dets
Publikum, at Mad. Stage tog sin Afsked kort efter sin Mands
Død; hun havde i Sommeren 1845 været i Paris og sunget med
Garcia, men har muligt ikke kunnet udholde dennes Stemme
gymnastik, thi en Halslidelse blev i Afskedsansøgningen anført
som Grund til, at den yndede Sangerinde ønskede at trække
sig tilbage efter kun tretten Aars Theatertj eneste. Hendes
sidste Optræden (Juliane i „Røverborgen“) fandt Sted paa Aars-
dagen for hendes Debut, den 10. Mai 1847.
Den ypperlige Tenorstemme, stærk, klangfuld og om
fangsrig, formaaede ikke i Længden at bringe de Ufuld
kommenheder iglemme, der klæbede ved Rasmus Chr i s t i an
F a a b o r g som dramatisk Sanger. Han var en Møllersøn fra
Odense-Egnen, født den 5. Oktober 1811, blev Student i en
Alder af atten Aar og tog anden Examen 1830. Et Tilfælde
gjorde Etatsraad Kirstein i hans Direktionstid opmærksom paa
den unge Regensianers klingre Røst, der hørtes viden ud over
Nabolaget i den stille Aften, og han opfordrede Faaborg til at
tage Undervisning hos Siboni, for at uddanne sig til Operasanger.
Debuten fandt Sted den 16. Mai 1835, og somRodolphe i „Den
lille Rødhætte“ vakte han ikke liden Opmærksomhed ved den
bravourmæssige Udførelse af Partiet. Allerede dengang havde
hans høie Skikkelse Tendenser til at udvide sig til det Kolos
sale, og som Elsker var han kun lidet præsentabel; Heltefaget
maatte blive hans Domaine, men hans tiltagende Omfang gjorde
ham ogsaa her en værdig Optræden vanskelig, saameget mere
som han var saa temmelig blottet for Begreb om scenisk Kom-
portement og enten tolkede sine Følelser med et Flegma, der
var komisk i sin totale Mangel paa Affekt, eller søgte at mande
sig op til en lidenskabelig Gestikulation, der blev grotesk i sin
Overskridelse af Skjønhedsgrænsen eller i sin Uvidenhed om
dens Existens. Hvor en Rolle som f. Ex. Amenophis i „Moses“