397 / 660
384
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
loge. Louise Petersen var atten Aar gammel, med et smukt og
livfuldt Ansigt, en udmærket Figur og en ualmindelig distinkt
Udtale, da hun henvendte sig til Syngemester Siboni for at
lade sine musikalske Evner prøve. Det var dem, hun stolede
mest paa, men ikke destomindre viste de sig utilstrækkelige til
Operabrug, hvorimod Siboni troede at finde umiskjendelige
Anlæg for Skuespillet hos hende og anbefalede hende til Nielsen.
For dennes Prøve bestod hun uden Vanskelighed, ja han fandt
hende saa lovende, at han formaaede sin Hustru til at tage sig
af hendes Instruktion. Til hendes Debutrolle bestemte man
Forpagterkonen Anna i det tydske-franske Lystspil „Fornuft-
giftennaalet“ , hvor Mad. Nielsen havde en af sine mest beun
drede Roller, i hvilken hun sidst var optraadt tre Aar tidligere
som Mad. Wexscliall. At faae Stykket frem paany stødte paa
den Vanskelighed, at Eenholm, som tidligere havde udført For
pagterens Rolle, ikke længer havde Kræfter til den. Phister,
som kunde have spillet den, var fritagen for Theatertjeneste
i Anledning af Mad. Charlotte Phisters Død, og det var tvivl
somt, om han vilde kunne, overtales til at indstudere Rollen for
at muliggøre en Debut, som han neppe kunde have synderlig
Interesse for i sin daværende Sindsstemning. Ægteparret
Nielsen bad ham imidlertid indstændigt om at overvære en af
Instruktionstimerne, og efterat han havde seet og hørt den
unge Pige, erklærede han sig strax villig til at støtte hende
som Medspillende. Debuten fandt Sted den 10. April 1835.
Først ved tredie Akts Begyndelse skal Forpagterkonen frem
for Publikum, idet hun træder ind paa Scenen under et‘ livligt
Skjænderi med sin Mand.
Jfr. Petersen stod i Koulissen,
afventende det skjæbnesvangre Øieblik. Mellemaktsmusikens
sidste Strøg forstummede og efterfulgtes af den underligt
skurende Lyd, som tilkjendegav, at Tæppet gik op. I samme
Nu foer den lammende Forskrækkelse i Debutantinden, og i sin
Befippelse tog hun Afstand fra sit farefulde Forehavende med
det naive Udbrud: „Tusind Tak, men jeg har betænkt mig, jeg
vil ikke til Theatret!“ „Er De fra Forstanden?“ tordnede
Phister. „Paa Øieblikket ind med Dem!“ og et kraftigt Tag i
Armen gjorde Ende paa den sidste Nølen — Louise Petersen
stod Ansigt * til Ansigt med Publikum. Hendes Alteration og