396 / 660
MAD. PHISTER.
3 8 3
skrevet min „Sokrates“ ; jeg maatte fortælle kende meget om
den. Det var især Daphne, som beskjæftigede hendes Fantasi.
Sidste Gang jeg besøgte hende, laa hun for Døden. Jeg havde
engang tortalt hende om Herder, at han, da han laa paa sit
Yderste, havde bedet en Ven: Siig mig en stor Tanke! Nu
hviskede hun venligt til mig: Siig mig en Trøst! Ak, jeg kunde
i dette Øieblik Intet sige. Jeg trykkede hendes Haand med et
kjærligt Faderblik og gik. Da jeg kom næste Gang, behøvede
hun ingen Trøst.“
Efter fire Aars Enkemandsstand indgik Phister 1839
paany Ægteskab med Jfr. Chr i s t i ane Hol st, der den 17. Marts
1835 havde debuteret som Agathe i „Jægerbruden“ , en Rolle,
som særligt passede for hendes blide, stilfærdigt hengivne Væsen,
og i hvilken hendes tiltalende Sopran kom godt til sin Ret og
skaffede hende stærkt Bifald. Ung og smuk, høi og rank, som
hun var, havde hun flere Betingelser for at vedligeholde denne
Yndest, men skjøndt hun med megen Flid arbeidede paa sin
musikalske Begavelses Pleie, manglede hendes Optræden den
fængende Gnist, som er Kunstens egentlige Hemmelighed, og
hun fik ikke nogen stor Betydning for Operarepertoiret, i hvilket
Anna i „Hans Heiling“ , Pamina i „Tryllefløiten“, Rosalie i „Cen-
drillon“ , Elvira i „Don Juan“ og Anna i „Den hvide Dame“
vare hendes væsentligste Opgaver. Hendes tidlige Død den
29. Marts 1841 blev dog følelig nok for Theatret, der i nogen
Tid havde ondt ved at faae hende erstattet.
Ikke en Maaned efter Jfr. Holsts Debut var Scenen for
første Gang bleven betraadt af den unge Pige, ved hvem Navnet
Phister skulde faae varig Glans ogsaa paa Personalets Spinde
side. L o u i s e Pe t r i ne Ama l i e Pe t e r s en blev født i Kjøben-
havn den 21. Januar 1816 i et tarveligt Hjem og voxede op
under smaa Kaar. Da Moderen var ble.ven Enke og havde
flere Børn at forsørge, fattede den unge Pige den Tanke, at en
Ansættelse ved Theatret muligt kunde give hende Midlei til at
hjælpe paa Omstændighederne i Hjemmet og samtidigt tilfreds
stille den Lyst til Scenen, der, uden at hun havde nogen nær
mere Indsigt i den& Yæsen, var vaagnet hos hende, efterat hun
havde havt Leilighed til at se nogle af det kongelige Theaters
Forestillinger fra en beskeden Plads i en tredie Etages Høker