401 / 660
8 8 8
DET KONGELIGE THEATER
1825—49.
Aand her aabenbarede sig paany i hele sin Fylde, om end med
den større Iagttagelse af det Decente, som Forandringen i den
sociale Moral fordrede. Thi hvor uforfærdet Jfr. Petersen end
gik løs paa det for moderne Øren Vulgaire i Peplikerne, kastede
dog hendes kvikke Ungdom et forsonende Skjær over det
Vovede, og just idet hun tog om den med fast Haand og uden
Dvælen, berøvede hun Nelden dens Evne til at svie. Naar det
desuagtet i mange Tider blev en Tro essætning eller en Tale-
maade hos en ikke ringe Del af Publikum, at der var noget
„Simpelt“ ved Mad. Ph ister som Pern ille, viser dette kun, at
Snerperiet overfor Holberg bestandig har sine Tilholdssteder og
til sine Tider kan brede sig som en Modestemning, der gjør
seig Modstand mod den rette Opfattelse. Denne er til Gjen-
gjæld kommen tilorde fra den mest kompetente Side i et Brev,
som Ph ister nogle Aar efter, da Jfr. Petersens Pernille havde
staaet sin Prøve ogsaa i andre af Komedierne, henvendte til
hende i Holbergs Navn for at bevidne hende Digterens „Vel
behag og inderlige
Gontentement
over hendes Udførelse af
Pernilles
Po lle r,“ især over det, som „hun selv saa skjønt lagde
ind i
Pernilles
Characteer — ja , ret Hun selv. Thi seer
Hun, min høystærede
Mademoisélle! Pernille
er ikke aleneste
tegnet som en hel ly stig , overgiven og intrigant Person, der
gandske er af de polidske Fruentimmer, men hun haver tillige
noget Carnalliøsk ved sig, og denne sidste Egenskab er det,
der haver forledet hartad alle hendes Forgjængersker dertil, at
de have faaet noget, med Permission at sige,
å la Carnaille
ind
udi
Pernilles
Characteer, men hun,
Mademoiselle
, haver ved
Hendes eyendommelige Tact, Delicatesse og indre Dannelse
gjort
Pernille
til en ikke aleneste uanstødelig, men derhos saare
angenem Person“. Med Holbergs Mæle bevidner her den største
K jender af Holbergs Komedier, at den nye Pernille ikke for-
negtede det Slægtskab med Gratierne, som meget vel lader sig
forene med komisk Djervhed og Fynd.
I Løbet af de følgende fem—sex Saisoner tilfaldt der
Jfr. Petersen Pernilleroller i „Jacob von Thybo“, „Gert West-
phaler“, „Maskeraden“, „Kildereisen“, „Julestuen“ og „Det
lykkelige Skibbrud“ ; sin berømte Pernille i „Den Sfcundesløse“
spillede hun første Gang den 18. Mai 1843. Alt sikkrere og