Previous Page  407 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 407 / 660 Next Page
Page Background

394-

DET KONGELIGE THEATER

1825—49.

til at vise sig i en Kappestrid med de vælske Struber, der havde

sat Kjøbenhavn i Extase den foregaaende Vinter. Det var sine

unge K ræfter, Theatret førte i Ilden ved dette Forsøg: Chr.

Hansen, Schram, Knudsen, Ferslew, og ikke mindst for dennes

Vedkommende blev Prøven bestaaet med Glans: hans dybe,

kraftfulde Basstemme syntes at maatte sikkre ham en betydelig

Plads i det fremtidige Repertoire. Ved Førsteopførelsen af

„Wilhelm Tell“ samme Aar blev da ogsaa W alter F lirst betroet

ham og udført med fremragende Dygtighed, og i de paafølgende

Saisoner sang han Saint-Bris i „Hugenotterne“, Kommandanten

i „Don Ju an “, Ypperstepræsten i „Vestalinden“, Rocheloup i

„Røverborgen“, Ariovist i „Norma“, Hiero i „Korinths Belei-

ring“ og Lord Syndham i „Czar og Tømmermand“. 1847 fik

han offentlig Understøttelse til at tage Undervisning i Paris og

blev her Elev af Garcia, som gav hans udmærkede Stemme og

musikalske Dannelse de mest lovprisende V idnesbyrd; en anden

af hans Læ rere, Pastou ved Konservatoriet, kaldte ham endog

i et Brev til den danske Generalkonsul „?e

plus beau fleuron de

ma couronne

“ og spaaede ham en Førsterangs Plads som Sanger.

Skjøndt saaledes en lovende Frem tid syntes at aabne sig for

ham i Udlandet, vendte Ferslew dog, pligttro som han altid

var, tilbage til Kjøbenhavn 1848 og blev her den selvskrevne

Overtager af Baspartierne i et sto rt Repertoire, hvis Omtale dog

tører ud over Grænsen for det her behandlede Tidsrum.

Michael og Johanne Rosings yngste Datter Antoinette

Louise blev i en Alder af enogtyve Aar 1812 gift med den tre

Aar ældre Carl Vilhelm W iehe, senere Justitsraad og Havne­

skriver. Han var en Mand af et fint og distingveret Ydre, med

bestemt tegnede Ansigtstræk og et smukt Øie. Af Væsen var

han noget indeslu ttet, og tog han Del i en Samtale, yndede

han at føre den ind paa halvt mystiske Emner, saasom den

dyriske Magnetisme og andre af de hemmelighedsfulde Fæno­

mener, der havde beskjæftiget Fortiden eller paany dukkede

frem som Gjenstande for almindelig Opmærksomhed, indtil der

kom en ny og optog Sindene.

Wieh.es

Læsning angik for en

stor Del disse Sjælelivets Skyggesider, og ham selv omgav der

i Hjemmet noget af en Magikers Nimbus, thi han var et Stykke