390
DET KONGELIGE THEATEK
1825—49.
Dage efter skulde holde Bryllup med Ludvig Pliister — at der
for dette Kunstnerpar havde ligget noget Forbilledligt i den ægte
skabelige Alliance, hvormed Holberg gjerne afslutter Henriks og
Pernilles Sammenspil.
At Talentet gaaer i A rv, er ikke noget usædvanligt
Fænomen i Skuespillernes Verden, og heller ikke ved vor Scene
fattes der Exempler paa denne Kunstnerblodets Forplantning
fra Slægt til Slægt: Æ g teparret Rosing har Datteren Emilie
og Børnebørnene W ieh e , Æ g tepa rre t Hegers Datter er Mad.
Holst, C. N. Rosenkildes Børn er Julie Sødring og Adolf Rosen
kilde, og Navne som Bournonville, Liebe, Zinck, Larcher, Cetti,
Simonsen o. il., helt ned til den nyeste T id , stadfæste noksom
dette Arvelighedsforhold. Det var derfor ikke underligt, at
Theaterlysten y ttrede sig ogsaa i Ryges talrige Børneflok og
førte nogle af Døttrene — Franzisca 1845, Therese 1847 — op
paa Scenen, hvor dog kun een af dem hævdede sig en varigere
og med Føie almindelig an erkj endt Stilling som en fremragende
Skuespillerinde: O l o t i l d e N a t a l i a S e p t i m a R y g e , født den
19. August 1816 i Faderens første Ægteskab. Foruden sin med
fødte Begavelse og sin af Beundringen for den store Kunstner
fremkaldte og ved den daglige Omgang med ham nærede Sands
for det Høie og Ædle i Digtning og Skuespilkunst medbragte
hun til sin Debut en Fylde af aandelige og legemlige Egen
skaber, som syntes at forudbestemme hende til det Kald , hun,
trods sin Faders Modstand, dog omsider fik hans Tilladelse til
at følge: Intelligens og Verdenstone i en overlegen Grad,
Anstand i Holdning, Lethed i Bevægelser, en høi og rank Figur,
interessante Ansigtstræk, livfulde Øine og et fortrinligt Tale
organ. Sværmeriet for Oehlenschlager, den D igter, der laa
hendes Faders H jerte og Kunst nærmest, forledte hende til et
Misgreb i Valget af hendes Debutrolle. Hun vilde være Tolk
for hans ædle og stærke Kvinder, de elskende som de heroiske;
i Overbevisningen om, at hun baade kunde forstaa og føle med
Valborg, viste hun sig første Gang i denne Rolle den 11. April
1837, men lærte af sin Udførelse, hvor fortjent et Bifald end mange
af dens Enkeltheder indbragte hende, at det Blide og Bløde,
det Stilfærdige og Hengivne, vare Omraader, der ikke tillod