408 / 660
af en Tusindkunstner, og al den Fritid, som hans Embedsforret-
ningei levnede ham, tilbragte han ved sin Dreierbænk eller i
sit hemmelighedsfulde Laboratorium, hvor han syslede med alle-
haande mekaniske og kemiske Opgaver. En af hans Opfindelser
eller, som en anden Version lyder, en Komposition, han havde
arvet efter en gammel fransk Emigrant, var en Kraplak af saa
deilig Farve og i saa smukke Nuancer, at ingen Blomstermaler
i Kjøbenhavn kunde undvære den, naar hans Roser skulde have
den rette Charme; det var Wiehes Hensigt at lære en af Søn
nerne Fabrikationen, for at han ved at drive den i det Store
kunde gjøre den indbringende for Familien, men inden det kom
saa v id t, var den franske Industri paa anden Maade kommen
efter Kunsten og havde bragt et ligesaa fuldkomment Fabrikat
i Handelen. Wiehe forstod dog ikke blot at tillave Farver, han
forstod ogsaa at bruge dem og var som Dilettant i Malerkunsten
adskillige Skridt indenfor den virkelige Kunsts Enemærker;
herom vidnede adskillige smukke Pastelmalerier paa hans Vægge,
blandt Andet en udmærket Kopi af Juels Portrait af Sviger
faderen (I. S. 396). Han havde besøgt Akademiets Skoler og
havt Billeder paa flere Udstillinger, originale saavelsom Gjen-
givelser af de kongelige Samlingers Indhold. Sin Specialitet
havde han i at male Frederik den Sjettes Portrait, til hvis
Uniform den røde Lakfarve fik rigelig Anvendelse; men ogsaa
andre Fysiognomier fastholdt han paa Lærredet, saaledes
det S. 106 meddelte Billede af Sangerinden Mad. Zinck. At
han med disse Evner og Interesser var en gjennemdannet Mand,
velbevandret i dansk og tydsk Litteratur, behøver neppe at
fremhæves; derimod har det sin Betydning at vide, at han i
sin Ungdom havde øvet den dramatiske Kunst som et virksomt
Medlem af Borups Selskab, og at han paa sine gamle Dage, da
han var afgaaet fra sit Embede og levede som Pensionist, fik
det Indfald at søge Ansættelse ved Kasinos Theater; han aflagde
en Prøve for Bestyrelsen, men blev ikke engageret.
Denne Theaterinteresse delte han med sin Hustru,
Kunstnerparret Rosings Datter. Hun havde som Barn betraadt
det kongelige Theaters Scene, var fortrolig med dets ældre
Traditioner, som stadig opfriskedes ved Besøg hos den gamle
Moder i Fredensborg, og havde staaet i fortroligt Yenskabsfor-
MICHAEL WIEHE.
395