390 / 660
CHR. HANSEN.
377
gjennemgaaende tog Karakteren fra dens lyse Side, uden For-
sog paa at lægge noget Dæmonisk ind i den, var der dog
gribende Vælde i Irans Kamp under første Akts Finale og liden
skabelig Trods i Operaens Slutningsoptrin. Han spillede Don
Juan første Gang den 28. Mai 1839, og endnu paa Femogtyve-
aarsdagen efter denne Optræden — saavelsom senere — om
bølgedes han af Publikums Tak for denne Ydelse.
Chr. Hansen hørte til de Sangere, hvem den dramatiske
Aktion falder let og naturligt, og paa hvis Medvirkning der
derfor kunde bygges og-
saa udenfor det egentlige
Musikdramas Grænser. En
saadan samlet Virkning af
Spil og Sang, som der
stilles Krav til af en Rolle
som Farinelli, havde Chr.
Hansens Begavelse ingen
Vanskelighed ved at frem
stille, og i en Række af
Aar hørte den neapoli
tanske Sanger ved det
spanske Hof til de Roller,
Publikum ikke kunde
blive træt af at se i hans
Udførelse. Det er ved
sin Romancesang, Carlo
Broschi fjerner Taagerne
fra Kongens syge Sind,
og just som Romance-
sanger raadede Chr. Hansen over det mest indsmigrende Fore
drag , hvis Trylleri det ikke var let at modstaa, selv om man
med teknisk Kyndighed kunde paavise dets Mangler. Naar han
i „De Danske i Paris“ sang „Ved fjerne Kyst, paa fremmed
Strand“ , elektriserede han Huset, og som Lodsen i „En Søndag
paa Amager“ , lagde han en Kraft og en Følelse i Foredraget
af Sangen „Paa Søen, naar den skummer vred , saa at den
patriotiske Begeistring paa Tilskuerpladsen gav sig Luft i hele
sin Vælde, hvergang disse Toner hørtes i Krigsaarene.
C h r . H a n s e n
som Lods Mikkelsen i »En Søndag paa Amager«.