386 / 660
CHR. HANSEN.
373
saa, at det ikke blev nogen ringere Kapacitet end selve Koncert
mester
W
exschall, der kom til at tage sig af det nnge Talent.
Hos denne strenge og kyndige Lærer avancerede Christian
Hansen i Løbet af et Par Aar op i Række med hans dygtigste
Elever, men just denne Fremgang blev medvirkende til, at
Undervisningen brat afbrødes. Ved en Privatkoncert i sit Hjem
vilde Wexschall præsentere sine to flinkeste Yiolinister, Chr.
Hansen og Fritz Schram, en Broder til Sangeren, i et kombi
neret Nummer, men da den Førstnævnte famlede i det paa et
vanskeligt Sted, blev hans Lærer hidsig, slog ham over Fingrene
med Violinbuen og irettesatte ham i de Fremmedes Paahør.
Dette var i den ærekjære Elevs Øine mere, end en konfirmeret
Dreng burde taale, han lagde Violinen fra sig, gik sin Vei og
kom aldrig mere tilbage. Snart fik han dog Anledning til at
fortryde dette Brud med Musiken, thi da man i Hjemmet disku
terede, hvad han nu skulde tage sig for, blev det trods hans
energiske Protester besluttet, at han skulde sættes i Skomager
lære. Der blev ogsaa virkelig sluttet Lærekontrakt, ganske vist
med en af Byens fineste Mestre, men dog i det Haandværksfag,
som mere end noget andet var det unge Menneske forhadt.
Læreforholdet blev da ogsaa snart hævet, men dermed var Chr.
Hansen ikke hjulpen stort, thi det var Forældrenes faste Villie,
at han skulde anbringes hos en anden Mester, saasnart en saa-
dan kunde findes.
I denne de bange Forventningers Tid førte Tilfældet
engang Chr. Hansen ind i Trinitatis Kirke, hvor han hørte Jfr.
Zrza synge ved en Koncert. Skjøndt denne Sangerinde, som
vi vide, mindre sang til Sjælen end glimrede ved sin pragtfulde
Stemmes uovertræffelige Virtuositet, blev^hendes unge Tilhører
dog saa sælsomt greben af hendes Toner, at han følte sit Væsen
ligesom helt forandret og fyldt af et Vemod, der maatte give
sig Luft i Graad. Og da der just i de samme Dage kom ham
en Avis for Øie, i hvilken unge Mennesker med Stemme og
musikalsk Evne opfordredes til at melde sig ved Theatret,
betragtede han dette som et Fingerpeg af Skjæbnen og indfandt
sig til den angivne Tid hos Syngemester Siboni. Længe inden
Touren kom til ham at prøves, var det fornødne Antal Korister
antaget, og den øvrige Sværm af Aspiranter blev i al Korthed