369
Theaterbane fortsattes under de gunstigste Forhold og paa
Grundlag af et omfattende Repertoire. Til de freidige Ynglinge,
de lidenskabelige Elskere, de fyrige Vovehalse var Holst i en
Række af Aar den selvskrevne Personlighed, beundret af Her
rerne, forgudet af Damerne. Nogle Hovedpunkter af hans
Repertoire, optegnede efter Tidsfølgen, give en Forestilling om
de betydelige og indbyrdes ret forskjellige Opgaver, der betroe-
des til Holst: Olaf Trygvason i „Hakon Jarl“ , Olaf i „Dronning
Margareta“, Jean i Théaulons lystige Komedie af dette Navn,
Lamprokles i „Sokrates“ ,
Nicolai Reiersen i „Spare
kassen“ , Stig Hvide i
„Svend Dyrings Hus“ ,
Leon i „Enkens Mand“
af Dumas, den vigtige og
vanskelige
Elskerrolle
Clotaldo i „Fata Mor
gana“ , Kalf Arnesen i
„Olaf den Hellige“ , Alad-
din, Sigismund i „Livet
en Drøm“ , Horatio i
„Mulatten“ , d’Aubigny i
„Gabrielle de Belle-Isle“,
Hermansen i „Indkvarte
ringen“ , Erik Glipping i
OehlenschlagersTragedie,
Bjørn
Asbrandson
i
„Landet fundet og forsvundet“ , Olaf i „Kjartan og Gudrun“,
Gustav den Tredie -i M. V. Bruns Drama. I hvilken Grad end
adskillige af disse Roller ere af bærende Betydning for de Stykker,
i hvilke de forekomme, have vi dog endnu ikke nævnet Holsts
Parade-Repertoire, de Skuespil, hvis Allerhelvedeskarle og for
vovne Eventyrere ere Axen for en Handling, der kun er til for
at sætte deres Bravour i den mest glimrende Belysning ved
Hjælp af alskens spændende Optrin Saadanne extravagante
Skikkelser kunde Holst give en vis Tilforladelighed, uden at
svække den Fart og Flugt, Fremstillingen fordrede, og hans
Tales Kraft, selv om den var ledsaget af nogen deklamatorisk
24
V i l h e l m H o l s t .
Tegnet af Em. Barentzen 1842.