Previous Page  383 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 383 / 660 Next Page
Page Background

370

DET KONGELIGE THEATER 1825—49.

Pathos, hans Bevægelsers mandige Raskhed, selv om Attituden

var en Del af dem, beundredes af Dannede og Udannede i den

Periode af hans Tlieaterliv, da hans Smag faldt fuldt sammen

med Publikums. Saadanne af hans Samtidige sent glemte Præ­

stationer vare Titelrollen i Delavignes „Don Juan af østerrig“ ,

Philip den Andens ædle, livsglade og elskværdige Broder; den

kjække, til Kamp og Fare altid oplagte Ruy.Gomez i „Man

kan, hvad man vil“ ; den excentriske engelske Skuespiller Kean

i Dumas’ Skuespil, Hoffets og Kneipernes Yndling, de fornemme

Damers Elsker og Boxernes Kammerat, Libertiner og Enthousiast,

Adelsmenneske og Paria i een Person; endelig den letsindige og

ædelmodige, udsvævende og ridderlige, men fremfor Alt ære-

kjære Don Cæsar de Bazan i Dennerys bekjendte Lystspil af

dette Navn — „Hundekomedien“ , som Heiberg kaldte den, men

for Theatret et Kassestykke, til hvis Opførelse man mødte Gang

efter Gang for at beundre Fru Heiberg som Maritana og Holst

som Don Cæsar. „Hans elskværdige Person passede særdeles

vel til Titelrollen,“ fortæller hans Medspillende; „det Forcerede

deri modererede han, det Godmodige og Noble trak han frem,

og da han var aldeles fri for Affektation, hvortil denne Rolle

paa mere end eet Sted opfordrede, saa forelskede de unge

Kjøbenhavnerinder sig i den ædle Don Cæsar de Bazan.“ Paa et

vist Stadium af Begges Udvikling spillede Holst og Fru Heiberg

overhovedet meget sammen som romantisk Elsker og Elskerinde,

og især som Ingomar og Parthenia i „Ørkenens Søn“ tilfaldt

der dem rigelige Laurbær til Deling.

De. følgende Debuter af større Betydning for Skue­

pladsen kom Operaen tilgode. Cathar i na E l i s a b e t h Rys s -

1an der, født 1815, var kun lidt over femten Aar gammel, da

hun den 25. September 1830 debuterede som Emilie ved Første­

opførelsen af Herolds Syngestykke „Marie“ og overraskede med

en Sopranstemme, der forenede en ualmindelig Høide med en

ligesaa usædvanlig Klangfylde og Blødhed. Tillige var Røsten

saa bøielig og smidig, at den under Sibonis Yeiledning med

Lethed tilegnede sig den fuldkomneste Koloraturfærdighed,

og da Jfr. Ryssiander af Naturen var udrustet med en aldrig

feilende musikalsk Sikkerhed og desuden med stor Flid arbeidede