379 / 660
366
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
f. Smidth (S. 67), og paa en Tid, da denne forlængst havde
opgivet sin Ungdoms beundrede Elskerinderoller og var ifærd
med at glide helt ud af Repertoiret — hendes sidste Optræden
fandt Sted den 13. Januar 1832 som Sophie i Fru Glyllembourgs
„Magt og List“, hun døde ti Aar efter, den 8. Juni 1842 —
traadte Datteren ind i hendes Plads som den nordiske Ungmø:
rank og skjær, yndig i sin rene Kvindelighed med det skyldfri
Blik i de store Øine og de ædle, lidt strenge Ansigtslinier.
klassiske Skjønhedslinie. Hun debuterede den 16. December
1827 som Emilie i „Emilie Galotti“ , og stemte allerede hendes
Navn Tilskuerpladsen gunstig for hende, saa behøvede den
eiheller at gjøre Vold paa sig selv for at hylde Debutantindens
Skjønhed og Talent. Allerede hendes anden Rolle var i en oehlen-
schlågersk Tagedie: Signe i „Hagbarth og Signe“. Hvor Fru
Heiberg i sine Erindringer omtaler Plastiskens Forhold til Tra
gedien og det høiere lyriske Drama, tegner hun et Billede af
Elise Heger (eller Holst, som hun ved Giftermaal kom til at
M a d . L a r c h e r s o m Y e l v a .
Tegnet af Em . Biirentzen.
Stemmen havde en dyb
Klang af et eget Malm,
som gjorde den kjendelig
fremfor alle Andres og
bedst passede til Alvorens
Sprog,ligesom der i hendes
Replikfremsigelse var en
eiendommelig dyb Tilfor
ladelighed, der ogsaa gav
sig tilkjende i hendes
daglige Tale.
En Ro
som en skjøn græsk Sta
tues laa over hendes
Holdning baade i Gang
og i Hvile, og hvor den
modificeredes efter Rol
lens Krav til Vemod,
Kjærlighedsbekj endelse
eller sjælelig Kamp, skete
det saa at sige altid
under Iagttagelse af den