375 / 660
362
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
Diavolo, Robert af Normandiet, den mandlige Titelrolle i „Tempel
herren og Jødinden“ , den spanske Høvding i Bredals „Guerilla-
banden“, Ludovic i Halévys Opera. Ogsaa i Skuespillet skaffede
Kirchheiners indtagende Freidighed og Kraft ham en og anden
Triumf; han var
saaledes en udmær
ket Staal i „Kunst
nerliv“ , og som den
Første, der spillede
Majoren i „De Dan
ske i Paris“ , havde
han i sin Fremtræ
den en militair An
stand og Aplomb,
som hans Efterføl
gere have havt van
skeligt ved at naa
op til.
Efter al Sandsyn
lighed vilde Kirch-
heiner endnu længe
have kunnet hævde
sin Plads som en af
Operaens ypperste
Bærere, hvis han
havde draget Om
sorg for at holde
sine kunstneriske
K i r c h h e i n e r .
Vaaben blanke og
E fter en Sortkridttegning a f Bredahl
skarpe. Meil i denne
Henseende blev han
mere og mere ligegyldig, for ikke at sige sløv, og hvorvel han
ikke kunde undgaa at mærke, at Publikums engang saa stærke
Interesse forham var ifærd med at kjølnes, kunde han dog ikke
tage sig sammen til enkraftig Anstrengelse for at holde Stil
lingen. Allerede henimod Slutningen af Trediverne var Deka
dencen saa vidt fremskreden, at man begyndte at se sig om
efter en Afløser af Kirchheiner, og skjøndt hans Udførelse af