Previous Page  373 / 660 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 373 / 660 Next Page
Page Background

3 6 0

det KONGELIGE THEATER 1825-49.

helst Forfængelighedsfølelse — jeg skriver det kun for at minde

om, hvorledes et Publikum næsten altid løber løbsk og ikke

kan holde Maade, hverken i sin Roes eller i sin Dadel.“ Som

man optog Moder og Frisure efter hende — især de bekjendte

smaa „Favoriter“ over Ørene — saaledes blev ogsaa hendes

Ravn taget i industrielle Øiemeds Tjeneste: der var Fru Heibergs

Kager og Fru Heibergs Chokolade, Fru Heibergs Kanaster og

Fru Heibergs Brevpapir. Strunks Portraitkatalog, der dog ingen­

lunde gjør Fordring paa Fuldstændighed, anfører niogtyve

Billeder af hende, hvilket betyder adskilligt mere i hin Kobber­

stikkets og Lithografiens Tidsalder end i vore Øieblikfotografiets

Dage; selv „Corsaren“ , hvis Væsen var Skepsis og hvis Form

var Satire, glemte overfor hende begge Dele og skrev f. Ex.

om hendes Nybodersdreng Christian i „Perspektivkassen“ saa-

lunde: „Fru Heiberg er naturligvis fortrinlig som Alt, følgelig

ogsaa som Matrosdreng Naar hun som Matrosdreng taler med

sin spæde Stemme, saa synes man, at en Matrosdreng altid

taler med en spæd Stemme; gav hun Rollen i Spidskjole og

snevre Pantalons, vilde man formodentlig ikke erindre Andet,

end at Matrosdrenge altid bære Spidskjole og snevre Pantalons.

Altsaa: Fru Heiberg var mesterlig.“

En udmærket Tilgang fik Operaen i J ohan Fr e d e r i k

Ki r c hh e i ne r , født i Kjøbenhavn den 5. Mai 1798. Ved Be-

kjendtgjørelse i Aviserne søgte Theatret i Sommeren 1822 en

dygtig Tenorist, og denne Opfordring bevægede den unge Lieute-

nant ved det slesvigske Kyradseer-Regiment til at fremstille

sig til Prøve; et Par Aar iforveien havde jo N. P. Nielsen givet

Exemplet ved sin Desertion fra Mars’ til Apolios Fane. Det

prøvende og dømmende Tribunal, L. Zinck, Schall og Siboni,

fandt ikke Kirchheiners Stemmemidler saa mærkelige, at de

frembar deres Indstilling om Antagelse med nogen særlig Be-

geistring. Sangstemmen maa endnu ligesom have ligget bunden

eller været hemmet af Examensbefippelse, og dens Bøielighed

til kolorerede Satser var da som senere kun nfuldkommen; her­

til kom, at hans dramatiske Fremstillingsmidler vare snarere

under end over det Almindelige: trods sin militaire Holdning