377 / 660
364
DET KONGELIGE THEATER 1825—49.
Bayaderen“ , Raimbaud i „Robert af Normandietu, Ivanhoe i
„Tempelherren og Jødinden“ , Conrad i „Hans Heiling“ , Rodolphe
i „Fiorella“ , Ivan i „Sara“ , Daniel i „Bryggeren i Preston“.
Det mildt Elegiske, det dæmpet Følelsesfulde i Stemning som
i Karakter fik et henrivende Udtryk i Schwartzens Sang; ogsaa
en vis stilfærdig Komik kunde han fremstille, især naar den
skulde virke ved en pudsig Form for Undseelighed og keitet
Forlegenhed. Som Eleazar i „Jødinden“ overraskede han dog
ved Evner af den modsatte Art, ved en patriarkalsk Høihed og
Vælde, der tegnede Skikkelsen i stærke, brede Træk. Udenfor
Operaen blev Schwartzen hyppigt anvendt i Roller, hvor hans
Sang kunde bøde paa den Ubehjælpsomhed i Fremtræden, der
ofte klæbede ved ham, naar han skulde bevæge sig udenfor sin
egentlige Domaine. I en Rolle som den halvkomiske Tilbeder
Ernest i „De Danske i Paris“ blev Schwartzens Mangel paa
Frihed i Aktionen just den rette Fremstilling af Figurens naive
Skikkelighed, og Boleroen sang han med betagende Sjælfuldhed;
men ogsaa andre Vaudevilleroller, saasom Ferdinand i „Kjøge
Huskors“ og den sentimentale Tydsker Engel i „En Fødsels
dag i Slutteriet“, skal han have havt det rette Greb paa.
A f de to pur unge Piger, som debuterede i Skuespillet
1827, var den fjortenaarige Jfr. F r e d e r i k k e L ang e , født den
24. April 1813, en Datter af Skuespillerinden Mad. Spindlers
første Mand (S. 73), og det var ved en Forestilling til Indtægt
for denne fortræffelige Kunstnerinde hun for første Gang be-
traadte Scenegulvet den 14. August i det nævnte Aar som
Natalia i Kotzebues Komedie „Corsicanerne“ . Hendes naturlige
Fremtræden og hele frimodige Væsen vandt strax Publikum for
hende, og især fandt man Behag i hendes Talestemmes sym-
pathetiske Klang saavelsom i den Klarhed, der udmærkede
hendes Replikfremsigelse. Efter hendes senere Optræden som
Gurli i „Indianerne i England“ betænkte Heiberg sig ikke
paa at fremhæve hende som en Akkvisition for Theatret og
betegnede hendes Udvortes som meget fordelagtigt, hendes
Organ som tydeligt og smukt, hendes Stillinger og Bevægelser
som naturligt skjønne og hendes Talent for det Naive som ube
strideligt, om han end paa samme Tid bebreidede Theatret, at