376 / 660
SCHWARTZEN.
363
Grev Elvas i Adams Syngestykke „Dronning for en Dag“ 1841
endnu engang gav ham Ledighed til at minde Tilskuerpladsen
om svundne Dages Skjønhed og Kraft, blev det dog snart ind
lysende, at denne isolerede Præstation ikke gav noget Løfte,
som der kunde bygges paa. Yed Udgangen af Saisonen 1841
—42 fik Kirchheiner sin Afsked, efter at han var optraadt sidste
Gang den 19. Mai som Major Bruun i „De Danske i Paris“.
Han levede i landlig Afsondrethed, tabt for Verden og sig selv
til sin Død den 11. Aug. 1865.
Ved Siden af Kirch
heiner gjorde Jul ius
S c hwa r t z e n sig med
megen Dygtighed gjæl-
dende som Tenorsanger.
Han havde ikke den im
ponerende Fremtræden
som hin, raadede ikke
over hans Styrke og Li
denskab, hverken i Ak
tionen eller i Stemme
klangen; men hans Køst
besad til Gjengjæld større
Smidighed, var fortrinligt
skolet til Koloratursang
og bedaarede ved den varme Diøcie, iøieisesiuiue xarve, uw
laa over den. Var Kirchheiner Operaens Helt, saa blev
Schwartzen dens Elsker, og hans skjønne Sang bragte snart
det noget ubetydelige Indtryk af hans Person iglemme.
Som fireogtyeaarig Student — født den 11. December 1802
debuterede han den 16. Septbr. 1826, og hans Louis i „blottet
Montenero“ gjorde strax megen Lykke; dog beseirede han
først fuldelig Publikum i sin anden Debutrolle, Max i „Jæger
bruden“ , hvis sværmeriske Vemod hans inderlige og følte musi
kalske Foredrag ganske mægtede at gjengive. Der tilfaldt ham
snart et meget talrigt Repertoire, blandt hvis Glansydelser maa
fremhæves Guilleaume i (Aubers) „Elskovsdrikken , Fritz i
„Bruden“ , Sir Acton i „De to Nætter1, Biama i „Brama og
S c h w a r t z e n .
1-1
I/ l/-v UflTtTTA rinV