70 / 660
P. EOEKSOM.
6 3
D ig te r, saa kan ogsaa en In struk teu r gjø re Nogen til Skuesp iller.“
— „D e r g iv e s ik k e i hele Natu ren saa sk røbeligt et K a r som
den begynd end e unge K un stn er,“ sagde R o sin g engang til mig,
og han h avd e R e t , thi hans Væ sen er som de fine, pludseligen
a fk jø le d e G las, der springe, naar man b lo t ry ste r et Sand skorn
i dem .“ — „Skuesp illeren e r og m a a v æ r e en langsom S e lv
m o rd er.“
D e t er en fuldbaaren Id e a list, der taler ud a f disse
Y t tr in g e r , og en saadan v a r Foersom i sin Kun stbetragtn ing.
H an satte M aalet høit og m istvivlede hu rtigt om at naa det.
A lle red e mod Slu tn ingen a f 1800 v a r han saa modløs, at han
søgte om P lad sen som Souffleur og følte det som en Skuffelse,
at han ik k e fik den. I Sommeren 18 0 1 bad han om sin A fsk ed
fo r at oprette et K u rsu s i E n g e lsk og udgive et engelsk-dansk
L e x ik o n , men hvad enten Theatret mente ik k e at kunne und
væ re ham i Ø ieblikket eller man havde faa et B lik for hans
T alen t og vild e g iv e det L ed igh ed til at øve sig — hans A n
søgn ing b lev afslaaet og hans Lønnm gskaar noget fo ib ed ied e .
S am tid ig t tildeltes der ham nogle større Ro ller, som tild rog ham
fo rtjen t Opmærksomhed: i November 18 0 1 E lsk e rro llen i K o tze-
bues P em ak tsskuesp il „Sø lvb ry llup p et“ , i A p rd 1802 Ph ilip i
samme F o rfa tte rs Kn a ld -Sø rgesp il „Joh ann e Montfaucon , hvoi
F o ersom slog a fg jo rt igjennem og overtydede D irektionen om,
at han v a r ad skd lig t mere end en B ru g e ligh ed , en An skuelse,
der vand t i S ty rk e , alt som Ro sings tiltagende S vag eligh ed mere
og mere b rag te Foersom ind i hans Repertoire, E lsk e rn e og
H elten e samt enkelte K a rak terro ller. Han spillede i de følgende
A a r T itelro llerne i „C la v ig o “ , i B rownes Sø rgespil „Selim , P rind s
a f A lg ie r “ og i Sanders „K n u d , Danmarks H e rtu g “ , En rico i
Ingem ann s „B la n c a “ , Knud Gyldenstjerne i „D y v e k e “ , G re v
G e rt i „N iels Ebb e sen “ , Carl Moor i „R ø v e rn e “ , P rin sen i
„Em ilie G a lo tti“ , Anton i „Jæ g e r n e “ , K in g i „Sø o ffice rern e“ ,
Charles i „B ag talelsen s Sk o le“ ni. m. T il det oehlenschlager-
sk e R ep e rto ire v a r en Kun stner med Foersom s F ø le lse og In te l
ligen s selv sk re v en , om end hans noget svage Stemme og hans
uheld ige S k ik k e lse med de kantede A rm bevæ gelser ikk e v a r
den bed ste Udrustning for en nordisk E ls k e r eller H elt. I
„H ak on J a r l “ v a r han O laf, i „P aln atoke“ S v en d , i „A x e og