71 / 660
6 4
DET KONGELIGE THEATER 1801—25.
V a lb o r g “ A x e l, i „S tæ rk o d d e r“ A n g a n t y r , i „H a g b a rth og
S ig n e “ H a gb a rth , i „C o rre g g io “ An ton io.
K u n denne sidste
R o lle s drømmende S væ rm e ri, va rm e F ø le ls e og le tv a k te L id e n
sk ab e lig h ed fa ld t saaled es sammen med F o e rsom s egen K a ra k te r,
at han fu ld tud person ificerede D ig te ren s T an k e. T il de andre
o eh len sch lage rsk e S k ik k e ls e r fatted e s der ham det D jæ rv e ,
F rem fa re n d e , som sk a l findes hos d em , og sk jønd t P ub likum
rig e lig t paask jønn ed e hans
Kunst og regne de ham blandt
Scenen s B ed ste , v a re disse
M ang ler ham fu ld t b evid ste,
og den sk arp este K r itik o ver
hans K u n s t øved es a f ham
selv.
D e t v a r en d y b e re , en
mere sammensat K a ra k te r-
frem stilling end H elten s og
E ls k e re n s , F o ersom h iged e
efter at p rø ve sine K ræ fte r
paa. I Sh ak sp ea res D ig tn in g
fand t han H ø idepunk tet a f
m enneskelig S jæ le sk ild rin g
— at le ven d eg jø re d isse
S k ik k e ls e r m aatte o gsaa
væ re S kuesp ilkun sten s høie-
ste M aal.
A lle red e 18 0 3
ind le vered e han sin O ver
sæ ttelse a f „ Ju liu s Cæ sa r“
til Th ea tret, d e refte r fu lgte
„H am le t“ , „ K o n g L e a r “ , „Rom eo og J u l i e “ , tilsid st „M a cb e th “
— udmæ rkede F o rd an skn in g e r, om h v ilk e O eh len sch lager med
R e tte s ig e r, „a t de v e l kunne trænge til B e rig tig e ls e og
m angle undertiden F ile n ; men Sh ak sp e a re h ar h e lle r ingen F il
b rugt, og i Foersom s ild fu lde F o rd an skn in g træder den eg en tlige
S h ak sp e a re oftestæ rkere
frem end i A . W . S ch le g e ls stundom
altfo r k o rre k te
og pæne F o r ty d s k n in g e r , saa god e de fo r
resten e re .“