Previous Page  59 / 181 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 59 / 181 Next Page
Page Background

Universitetets Festmiddag.

55

strålar fallit i så vida kretsar, som vetenskap kunnat fram trånga och

dess frukter njntas.

D et vore forgåfves, om ja g forsokte a tt upp-

råkna alla dem, hvilkas namn spridt sin glans ofver Kopenhamns

universitet.

B land de aflidne åro dock tvenne, som ja g icke kan

undgå att nåmna. O e h l e n s c li l æ g e r var Dansk och diktade på

Danskt tungomål, men hans diktér tillhora hela norden och hafva

der utofvat et beråttig ad t inflytande.

Och då ordet med blixtens

snabbhet flyger genom Asiens ode nejder eller genom trånger hafvets

djup, for att från den gamla veriden meddela sig til den nya, då

firår O r s t e d en triumf, och i segertåget g a såsom besegrade af­

stån det och tiden. Sådana minnen innebåra loftet om en årofull

framtid, och att denna for Kopenhamns universitet måtte blifva lycko-

sam, till vålsignelse for Danmarks land och folk, år den onskan,

med hvars uttalande vi anhålla, att Kopenhamns universitet ville

emottage v årt varma, vårt hjertlig a tack!

Derefter bragte K ristiania Universitets Senior Professor

M o n r a d en Tak paa sit Universitets Yegne, idet han omtrent

udtalte følgende:

Fo r den ogsaa for det norske Universitet udbragte Skaal og de

dertil knyttede venlige Ord, har je g paa egne og Kollegers Vegne

at udtale vor E rkjendtlighed.

Vi have b enyttet os af nære F ræ nd ers R et til at indfinde sig

ubudne ved de store Fam ilie-Højtider, og vi have nok gjort sikker

Regning paa ikk e at skulle være uvelkomne. Men den Modtagelse,

vi have nydt, overtræffer alle Forventninger.

Vi kunne nok ønske

at frembringe vor T ak f o r A lt og t i l A lle .

Dog lienvendes den

h er nærmest til det danske Universitets Læ rerstand, til hvilken vi

føle os staaende i et sæ reget Slægtskabsforhold. Som K jøbenhavns

Universitet gjennem 'la n g e T ider h ar væ ret fælles for Danmark og

Norge, saaledes tæ ller dets nuværende Læ rerstand blandt sine Ahner

ogsaa norskfødte Mænd. Exempelvis kan je g — for her kun at

holde mig til mit eget F a g — nævne Mænd som L u d v i g H o l b e r g

og N i e l s T r e s c h o w .

(Om Nogen maaske skulde undres over, at

jeg paa Philosophiens Vegne „ an n ek terer“ Holberg, skal je g i For-

bigaaende oplyse, at han virkelig har væ ret ansat som Professor i

Metaphysik — skjønt vistnok denne Ironiens Mester selv siger, at

han „aldrig har vidst, hvad Metaphysik v a r“ .)