59 / 181
Universitetets Festmiddag.
55
strålar fallit i så vida kretsar, som vetenskap kunnat fram trånga och
dess frukter njntas.
D et vore forgåfves, om ja g forsokte a tt upp-
råkna alla dem, hvilkas namn spridt sin glans ofver Kopenhamns
universitet.
B land de aflidne åro dock tvenne, som ja g icke kan
undgå att nåmna. O e h l e n s c li l æ g e r var Dansk och diktade på
Danskt tungomål, men hans diktér tillhora hela norden och hafva
der utofvat et beråttig ad t inflytande.
Och då ordet med blixtens
snabbhet flyger genom Asiens ode nejder eller genom trånger hafvets
djup, for att från den gamla veriden meddela sig til den nya, då
firår O r s t e d en triumf, och i segertåget g a såsom besegrade af
stån det och tiden. Sådana minnen innebåra loftet om en årofull
framtid, och att denna for Kopenhamns universitet måtte blifva lycko-
sam, till vålsignelse for Danmarks land och folk, år den onskan,
med hvars uttalande vi anhålla, att Kopenhamns universitet ville
emottage v årt varma, vårt hjertlig a tack!
Derefter bragte K ristiania Universitets Senior Professor
M o n r a d en Tak paa sit Universitets Yegne, idet han omtrent
udtalte følgende:
Fo r den ogsaa for det norske Universitet udbragte Skaal og de
dertil knyttede venlige Ord, har je g paa egne og Kollegers Vegne
at udtale vor E rkjendtlighed.
Vi have b enyttet os af nære F ræ nd ers R et til at indfinde sig
ubudne ved de store Fam ilie-Højtider, og vi have nok gjort sikker
Regning paa ikk e at skulle være uvelkomne. Men den Modtagelse,
vi have nydt, overtræffer alle Forventninger.
Vi kunne nok ønske
at frembringe vor T ak f o r A lt og t i l A lle .
Dog lienvendes den
h er nærmest til det danske Universitets Læ rerstand, til hvilken vi
føle os staaende i et sæ reget Slægtskabsforhold. Som K jøbenhavns
Universitet gjennem 'la n g e T ider h ar væ ret fælles for Danmark og
Norge, saaledes tæ ller dets nuværende Læ rerstand blandt sine Ahner
ogsaa norskfødte Mænd. Exempelvis kan je g — for her kun at
holde mig til mit eget F a g — nævne Mænd som L u d v i g H o l b e r g
og N i e l s T r e s c h o w .
(Om Nogen maaske skulde undres over, at
jeg paa Philosophiens Vegne „ an n ek terer“ Holberg, skal je g i For-
bigaaende oplyse, at han virkelig har væ ret ansat som Professor i
Metaphysik — skjønt vistnok denne Ironiens Mester selv siger, at
han „aldrig har vidst, hvad Metaphysik v a r“ .)