60 / 181
Dog dette være nu, som det vil.
Vist er det i ethvert Fald,
at naar vi norske Professorer komme mellem danske Kolleger, føle vi
os stedse som mellem Brødre, hvem ikke alene V idenskabens almin
delige, men ogsaa Sprogets og Folkeslægtskabets særegne Baand
forener, og som i saa meget have fælles M inder og fælles Haab.
Og vi have intet varmere Ønske, end at denne Følelse maa være og
blive gjensidig, og at denne Broderskabets Aand stedse maa holde
sig frisk mellem os, besjæle og i umisundelig K appestrid fremme
vores alles Bestræbelser i de evige Sandheders Tjeneste.
Paa Finlands Vegne udtalte Baron M o lir e n h e im Takken
ved følgende Tale, som han holdt paa Dansk:
Ihvorvel je g er mig saare vel bevidst, hvor lidet skikket je g er
til at paatage mig det Hverv at optræde for en saa imponerende og
læ rd Forsam ling som Ordfører for en Højskole, og det ovenikjøbet i
et Sprog, som je g er saa lidet bevandret i, føler je g alligevel en
uimodstaaelig T rang til idetm indste at forsøge — om end nok saa
mangelfuldt — at give de Taknemlighedsfølelser et U d tryk , af hvilke
det Helsingforsske Universitet tilvisse ikke skal undlade at opfyldes,
naar det erfarer, paa hvilken smigrende Maade det er blevet omtalt
ved den højtidelige Jubelfest, vi holde idag paa dette Sted, — en
Æ resbevisning, som endnu vinder en u skatterlig højere P ris derved,
at den ydes det under Forsædet af en af Nutidens største og mest
ophøjede videnskabelige Autoriteter.
Doktor-Værdigheden, hvormed en af Finlands dygtigste Læ rde
ved denne Lejlighed hædres, skal vist opfattes af alle derværende
Videnskabsmænd paa hele det vide Kundskabernes Omraade som
en Fæ llesudmærkelse, ved hvilken sindbilledlig det aandelige Baand
mellem begge Universiteter knyttes fastere, et aandeligt Forhold, der
ligesom h ar fundet sit tro U d tryk i den Omstændighed, at det H el
singforsske Universitet nyder det ypperste Fo rtrin at kunne nævne
som sin K ansler Storfyrst-Tronfølgeren, hvis allerhøjeste Person tillige
er saa inderlig forbunden med Danmark ved de ømmeste H jæ rte-
baand.
Den sidste Tale fra Værternes Side blev holdt af Professor
U s s i n g , der udbragte en Skaal for Æresdoktorerne og de
fremmede Gfjæster med følgende Ord:
5 6
4de Juni: