118 / 145
H E N R Y H E L L S S E N
efterhånden ikke nær rumme virksomheden, nye kon-
toier, nye værksteder måtte skaffes, alle rammer blev
sprængt, og der
var
ikke længere mulighed for udvi
delser. Upraktiske var de mange trapper og gange,
labyrinten af værelser også. Manuskriptet blev for at
spare tid fra redaktionen sendt over gårdspladsen med
en slags svævebane i kobbercylindre, formede som
zeppelinere, og det hændte uvægerligt, at når nyhe
den var sensationel, eller det hastede, fordi man var
sent på det, så blev zeppelineren hængende midt i
det tomme rum og ville hverken bevæge sig frem
eller tilbage.
Men bladet lod sig ikke standse i sin vækst, det blev
større og større. Dets indflydelse rent journalistisk
bredte sig, annoncerne svulmede. Derfor skred man
til at bygge et nyt hus i Pilestræde. Her måtte det
hgge, thi her var fortiden, traditionerne. Så vidt muligt
buide det gamle hus skanes, i hvert fald i det ydre, og
hvad stuerne på første sal angik. Inden for denne bor
gerligt fornemme empire havde kammerherre Berling
modtaget Frederik v il og Carl xv af Sverige. Desuden
var her så velgørende hyggeligt. Det gamle hus, å,
lad det sta! Det
fik
lov til at blive stående med alle
sine minder. Kun lofterne med de malede sommer
skyer måtte ofres. Ved siden af skød en ny bladbyg
ning op, moderne og nøgtern, men ikke uden skøn
1 0 6