119 / 145
Å R E N E U N D E R G U L M A N N
hed. Udvendig holdt i et trykkeris grå og sorte farver
og med portal og skilte i samme blygrå, matte glans
som de støbte typers. Da huset er af beton, kunne der
ikke på god, gammeldags vis nedlægges en grundsten.
Men efter at det var blevet taget i brug,
1930
, indmu
redes bag en marmorplade i forhallen forskellige do
kumenter, og rummet blev forseglet ved hjælp af et
signet, der har tilhørt den første danske Berling, hof
bogtrykkeren i Store Kannikestræde. Dette signet er
en af de få af hans personlige ejendele, der er bevaret.
Det ny Berlingske Hus opførtes
1928
—
29
. Ingeniø
rerne S. Friis Jespersen og Nøkkentved havde ansvaret
for den konstruktive, arkitekt Bent Helweg-Møller for
den æstetiske side af arbejdet. Da huset stod færdigt,
åbnede det sine porte af valsede aluminiumsplader for
hele København. En forårsdag
1930
strømmede byens
folk igennem dets maskinhaller.
I disse år blev Berlingske Tidende et meget stort
foretagende, og det var uundgåeligt, at dets leder
måtte være en optaget mand: Gulmann blev fjernere
og fjernere, til sidst næsten mytisk. Han kunne ikke
længere - og det smertede ham - beskæftige sig med
den enkelte medarbejder og hans opdragelse. Den for
trolige stemning fra perioden lige efter
1913
gik under
i tempoet. Nu var der folk i staben, som chefredaktø
ren aldrig havde talt med. Udadtil virkede Svenn Poul
1 0 7