139 / 145
C H R I S T I A N G U L M A N N , SOM J E G M I N D E S HAM
nerportrætterne i Brøndums stue på Skagen. Og da der
ved en kunstauktion blev udbudt et så fint litterært bil
lede som N. V. Dorphs portræt af Herman Bang som
oplæser i kjole og hvidt, måtte jeg til auktionen og
skaffe ham det.
Han holdt af billeder, bøger, blomster og børn. Han
fortalte gerne og med varme små træk af sine drenges
væsen. Da Zeppelin-luftskibet besøgte Danmark, var
Gulmann med om bord som korrespondent, dengang
til Nationaltidende. Da han kom hjem på Vestagervej,
spurgte hans yngste lille dreng ham: “Far, da luft
skibet kom ind her ved Hellerup, kunne du da på både
broen se en lille sort prik?” “Ja, det kunne jeg rigtig
nok” , svarede Gulmann. “Det var
m ig i
” sagde dren
gen med stolthed. Den slags historier elskede han, også
når de gjaldt andre end hans egne børn.
Hans passion for blomster gav sig udslag også i hans
kærlighed til haven ved villaen, hvor Jens K. Jørgen
sen tit bistod ham med gode råd. Det var dengang mere
almindeligt end nu, at herrer gik med en blomst i knap
hullet. Jeg kan se redaktør Gulmann, når han kom ind
til Pilestræde om morgenen med sin nærmest laven
delblå overfrakke af Harristweed med en blomst fra
haven i knaphullet, spadserestokken trykket fast under
armen, med hånden dybt i lommen og bowlerhatten
lidt på sned.
1 2 7