Previous Page  139 / 145 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 145 Next Page
Page Background

C H R I S T I A N G U L M A N N , SOM J E G M I N D E S HAM

nerportrætterne i Brøndums stue på Skagen. Og da der

ved en kunstauktion blev udbudt et så fint litterært bil­

lede som N. V. Dorphs portræt af Herman Bang som

oplæser i kjole og hvidt, måtte jeg til auktionen og

skaffe ham det.

Han holdt af billeder, bøger, blomster og børn. Han

fortalte gerne og med varme små træk af sine drenges

væsen. Da Zeppelin-luftskibet besøgte Danmark, var

Gulmann med om bord som korrespondent, dengang

til Nationaltidende. Da han kom hjem på Vestagervej,

spurgte hans yngste lille dreng ham: “Far, da luft­

skibet kom ind her ved Hellerup, kunne du da på både­

broen se en lille sort prik?” “Ja, det kunne jeg rigtig­

nok” , svarede Gulmann. “Det var

m ig i

” sagde dren­

gen med stolthed. Den slags historier elskede han, også

når de gjaldt andre end hans egne børn.

Hans passion for blomster gav sig udslag også i hans

kærlighed til haven ved villaen, hvor Jens K. Jørgen­

sen tit bistod ham med gode råd. Det var dengang mere

almindeligt end nu, at herrer gik med en blomst i knap­

hullet. Jeg kan se redaktør Gulmann, når han kom ind

til Pilestræde om morgenen med sin nærmest laven­

delblå overfrakke af Harristweed med en blomst fra

haven i knaphullet, spadserestokken trykket fast under

armen, med hånden dybt i lommen og bowlerhatten

lidt på sned.

1 2 7