134 / 145
KAI FLOR
og Hjemme, Fotogravure-udgaven, som vi kaldte det,
hvor i begyndelsen hvert nummer var viet ét bestemt
emne: bl. a. Kongehuset på Amalienborg, Udenrigs
ministeriet med besøg hos samtlige fremmede ministre
i København —en god idé af redaktør Gulmann un
der krigen. Så kom der også ét udelukkende om ny
erhvervelser på museerne. Kunstmuseet havde netop
købt Vilhelm Hammerhøis store figurkomposition,
Ar-
temis
, med de nøgne modeller. Og det havde jeg na
turligvis gengivet i særlig stort format. Det bragte
Gulmann i harnisk: “ Hvad tror De, vore læsere vil
sige ved at få disse fuldstændig nøgne skikkelser ind i
hjemmene! Og så står de oven i købet så underligt
med hænderne ved skødet! Vi får afsigelser på det
nummer, kan jeg forsikre Dem !”
Jeg indvendte spagfærdigt, med en anelse af ironi,
at Artemis jo var selve kyskhedens gudinde, og stil
lingen kendte man også fra renæssancens mestre som
fremkaldt af blufærdighed. Det hjalp ikke. Jeg tror,
at også administrator Henius på forretningsledelsens
vegne var lidt betænkelig. Sikker på mit skøn foreslog
jeg med et smil at køre rundt til alle, der opsagde
abonnementet, for at få dem til at tegne det påny. Der
var —heldigt for mig —ingen, der afsagde!
Men tilstrækkelig tillid til mig som kunstdommer
havde Gulmann endnu ikke. Da vi var i bekneb med
1 2 2