KAI FLOR
Han var meget øm med sin påklædning og fik sit
tøj syet i London. Det var spændende, når han fik
tykt brev fra skrædderfirmaet, Meyer and Mortimer,
med prøver på nye stoffer, han havde bedt om at se.
De havde hans mål derovre, så han behøvede ikke at
tage til London for at få tøjet syet. Jeg drillede ham
med, om han ikke kunne gøre som Albert Engstrøms
elegant klædte svensker, der fik sit tøj syet i Paris og
blot lod dem “ tage mål på Apollon i Louvre!” Han
sørgede også for, at hans unge sønner var ordentligt
klædt, og gik selv med dem til skrædderen, når de
skulle have syet nyt tøj. Som den yderst velklædte
redaktør, der træder ud af den gamle port i Pilestræde,
tegnedes han af Kirsten Rode til et lille upretentiøst
hyldestdigt, som jeg skrev til en fest for ham, da han
fyldte
50
år. Tegningen fremtrådte som et bidrag i
nyhedsspalten, hvor Kirsten Rode hver dag tegnede
en lille vignet til vers, jeg skrev. Tegningen og et par
vers findes på næstsidste side efter disse erindringers
afslutning.
Den elegante herre, der holdt sit første redaktions
møde med mig ved frokostbordet foran d’Angleterre,
bevarede sit ungdommelige, aristokratiske gentleman
ydre så at sige uforandret gennem årene. Han lod sig
ikke kue af de voldsomme anfald af hjertekrampe, der
kunne synes at ville gøre det af med ham på stående fod.
1 2 8