132 / 145
KAI FLOR
sen noget senere til Paris - hvorfra i begyndelsen den
glimrende norske journalist Frøis Frøisland sendte kor
respondancer - Andreas Buntzen til Amsterdam. Re
daktør Gulmann havde som den klart skønnende over
general dækket sit blad på alle fronter.
Inden for redaktionen i Pilestræde herskede han med
ikke mindre klart overblik. Det blev hurtigt åbenbart,
at Danmark ikke inddroges i krigen. Så der blev ro til
at udbygge bladet i nøje sammenhæng med begiven
hedernes gang. E t ydre tegn blev indsætningen af de
betydningsfulde børskurser på forsiden i aftenavisens
yderspalte, endda med farve, efterhånden som de ind
løb. Der omstøbtes
3-4
gange! Berlingske Tidende
skulle drage yderligere fordel af pålideligheds-for-
springet. Læserne skulle ikke alene holdes fast, nye
skulle vindes, billedstoffet udvidedes. Og på det punkt,
der kunne kaldes “pyntestof” , måtte jeg særlig holde
for. Søndagssiderne voksede. Bl. a. fik jeg den opgave
af Gulmann hver uge at sørge for en
Ugens Historie
,
som skulle stå på forsiden af søndagsnumret med en
tegning —i fuld sidebredde —af Gerda Ploug Sarp.
Denne fortælling havde stor litterær virkning, særlig
da Gulmann gennem sine forbindelser med chefredak
tørerne i Sverige og Norge fik gennemført et samar
bejde med Svenska Dagbladet i Stockholm og Aften
posten i Oslo, hvorved de bedste af disse Ugens Histo
1 2 0