![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0130.jpg)
KAI FLOR
om et aktuelt emne efter Gulmanns valg, ofte ledsaget
af et digt (som undertiden var af m ig).
Berlingske Tidende havde i løbet af de første år
gange helt skiftet ydre. Det var blevet mere indby
dende, friskere, livligere. Som redaktør Gulmann selv
i en tale beskedent karakteriserede det arbejde, der var
gjort: “Vi har pustet lidt støv bort og forgyldt lidt
hist og her” .
Det var med fuldt overlæg, han brugte ordet: vi -
ikke som et
pluralis majestatis.
Han tog både redaktør
Svenn Poulsen og administrator Louis Henius med i
arbejdet. Og ikke med urette. I det forretningsmæssige
var Henius en fremragende støtte for bladet. Og Svenn
Poulsen havde en stor personel periferi og praktisk vi
den. De tre herrer mødtes hver formiddag ved et fælles
frokostbord i administrationen. Ved dette for redaktør
Gulmanns vedkommende stadig yderst frugale måltid
opstod ved gensidig påvirkning talrige ideer til bladets
forøgede vækst og popularitet. Men der er ingen tvivl
om, at initiativet i de fleste tilfælde redaktionelt kom
fra Gulmann.
E t eksempel på, hvor hurtigt han journalistisk rea
gerede, fik jeg den sommersøndag, da mordet i Serajevo
fandt sted. Gulmann havde nogle år før i National
tidende skrevet breve fra en rejse gennem Europa, der
iblandt et fra Serajevo. Mandag morgen blev jeg sendt
1 18