177 / 502
Madtorv.
167
Stranden i Kældre eller udenfor, ej heller maatte de paa
Torvet eller Gaderne løbe til Bøndervognene, men de maatte
alene sælge foran deres egne Døre eller paa Fisketorvet.
De ferske Fisk og Sild skulde ved Stranden enten sælges
fra Baadene eller fra et bestemt Sted ved Yejerhuset1).
Det nævnte lille Stræde, der efter sin Indskrænkning
meget uegenlig kunde kaldes et Torv, er dog igen kommet
til Magt, ti 1620 nævnes Byens 15 Høkerboder fra Graa-
brødre i synder til den hvælvede Udgang ved gamle Fiske
torv paa østre Side ud med Strædet, af hvilke der aarlig
ydedes en Leje af 49 Rdl.; da var de 4 af Lejerne dog
Mænd; nu kaldtes Strædet M a d t o r v e t 2). 1631 pantsatte
Magistraten Madtorvet til Borgmester Rej nbolt Hansen for
200 Rdl., og det bevilgedes samme Tid, at det maatte sælges.
Dette skede 1639, da Iver Kjær købte det for 900 Rdl.,
et Par Aar efter blev det en Del af den danske Skoles
Grund og 1654 købtes en Del af Iielligaands Kirke, hvor
det er den aabne Plads vesten for Kapellet. Inden det af
hændedes til Iver Kjær, var her ogsaa Bagerboder, ti 26. Febr.
1637 tillod Kristian IV Magistraten at afhænde de Boder i
Madtorvet, som Bagerne nylig havde forladt og hvor de
tilforn stod fal med B rød3).
Om det forholder sig saa,
som Resen mener, at Fisketorv - ved denne Tid var i det
gamle Graabrødre eller det lille Torv, der var mellem nu
værende Nr. 11 paa Graabrødretorv og Graabrødrestræde, er
usikkert.
Frugtsælgerskerne lader ikke til at have haft noget
godt Ord paa sig, ti 1645 udstædtes en kgl. Befaling til
Byfogden, at der løb mange Kvindfolk omkring baade i
og udenfor Byen, som under det Skin, at da havde alle-
haande Frugt at sælge, bedrev deres Letfærdighed med Karl
folkene, hvorfor han skulde lade dem sætte nogle Dage i
') K, D. I 578—79.
2) K. D. I 599. II 620.
3) Tredie Del
S. 329. Resens Saml. K. D. III 175—76.