181 / 502
Fremmede Købmænd.
171
tal af Bønder og andre, ligesom de ej heller maatte købe
fra Skibene. Den ovenfor nævnte Befaling af 1592 til fremmede
Klædekræmmere om først at tilbyde deres Varer til Vandt-
sniderne, gjaldt sikkert ogsaa Kræmmerne og blev en stor
Indskrænkning, men ved den Tid var de tydske Købmænds
Magt ogsaa knækket, idet Kjøbenhavns egen Handelsstand i
Slutningen af det 16. Aarh. havde lært selv at hente sine
Varer. Da Kongen 29. Maj 1631 forbød fremmede Køb
mænd at handle andre Steder end paa Børsen, havde de
sikkert kun lidt at sige. Da Købmændene og Kræmmerne
1636 overtog Børsen, bevarede de denne Bestemmelse, saa
ledes at de Fremmede, der kom hid til Herredage og andre
Forsamlinger, skulde mod en Afgift af 2 Rdl. for hver Bod
have Adgang til Børsen1).
I Begyndelsen af Frederik II’s Regering gjorde Hanse-
stæderne Forsøg paa at faa det t y d s k e K omp a g n i genoprettet.
I en Reces, vedtagen 25. Juli 1560 i Odense2), hedder det, at
hvad Kompagniet i Kjøbenhavn angik, var det blevet bestemt, at
de Tydskere, der bode her, skulde indtræde i det danske
Kompagni 3), men da sidstnævnte var skattepligtigt til Staden,
vilde de ledige tydske Svende ikke møde der, men købe
eller leje et Hus, hvori de kunde have deres Sammenkomst
og Selskab, hvilket blev dem tilstædt; kunde det ogsaa
bevises, at de havde købt deres ældre Hus til Arv og Eje,
skulde denne Sag blive undersøgt.
Her var altsaa et Forsøg paa igen at komme i Be
siddelse af det gamle Kompagnihus paa Amagertorv, men
dette er saa lidt lykkedes, at vi aldrig ellers hører Tale om
noget bestaaende tydsk Kompagni i Kjøbenhavn efter Re
formationen. Om Huse som Bremer Schløssel ved GI. Strand
eller det Lybske Herberg, Amagertorv Nr. 14, har været
særlige Samlingssteder for Tydskere, vides ikke. men
Kompagnihuse har de ikke været.
0 K. D. III 102, 171.
2) K. D. VI.
3) Første Del S. 219.