185 / 502
Kræmmere.
175
23. Maj 1594 alle dem, cler tilforn havde handlet og solgt
Klæde, frit og ubehindret at sælge Klæde til hvem de lystede1).
Næst efter Yandtsniderns kom K r æmm e r n e , der nær
mest var Detailhandlere, baade som Silke- og Klæde
kræmmere, Urtekræmmere og Isenkræmmere, men ogsaa i
flere Henseender var Grosserere. Saaledes maatte de ifølge
Vedtægten af 1549 2) sælge alle Slags Kramvarer, Vene
tianske, Nordsøiske, Nurnbergske og Brunsvigske, for saa
*
vidt det ikke stred mod andre Lav, ligeledes Silkekram,
Gyldenstykke, Bliant, Sajen, Kamlot, Makej, Arrask, Sardug,
Duellik og al anden Slags Kram. Desuden Perler, Unseguld
og alle Slags Lærred, baade i Alen og i Stykker, og Dynevaar.
Fremdeles Olie i Tønder, Fjerdinger og Synthener, Sæbe i
Tønder og Fjerdinger, russiske Skind, russiske Handsker,
Rolaskind og Kraveskind, Bly, Kobber, Tin, Messing,
forsaavidt det ikke stred mod noget Lavs Privilegier,
Voks i Lispundevis, Peber, Safran, Muskat, Negliker og
anden Urtekram og Speceri, alle Slags Søm, Flasker, Glas,
Stenkrus, Smør i Fjerdinger, Skind og Huder i halve
Degger, Aal og Laks i Tønder og Fjerdinger, Talg i Lis-
pund, Køkkenfedt, Ister, Flæsk i halve Skippund, Salt i
halve Læster, dog Liineborger Salt i Tønder.
De havde
ogsaa Tilladelse til at købe Staldøksne og Korn af Adelen
og Gejstligheden, men maatte ikke købe Korn paa Gaden
uden til egen Husholdning. Silkevarer og andet Kram skulde
de føre ligesom fremmede Kræmmere og sælge for passende
Pris, og i saa Fald lovede Kongen at ville gøre en anden
Skik, at fremmede Kræmmere ikke skulde have saa megen
Frihed her i Riget som hidtil.
1.
Maj 1559 fik Kræmmerne en Lavsskraa, ifølge hvilke
Magistraten med Lavsbrødrenes Samtykke skulde beskikke 2
Oldermænd, der skulde tjene i 2 Aar. Ved deres Tiltrædelse
skulde de ikke være forpligtede til at traktere Lavsbrødrene,
0 K. D. II 482— 83.
*) K. D. II 278.