190 / 502
1 80
Skippere.
og Grønnegaard, Byens gamle Havn, samt Lægter og Brade-
bænke her for Staden kunde forbedres og holdes vedlige,
om Byens Søtønder, som paa Strømmen lægges, at de udi
rette og bekvemlige Tid flys og igen optages, item hvor
Ballastsandet her for Byen skal optages og igen udkastes,
Grunden saavelsom Dybet uden Skade, og fornemlig hvor
ledes Sejladsen udi Nordsøen under Island og Grønland
kunde forvides (udvides), forsømte Lande og Steder igen
efterstræbes og opsøges og al deres muligste Flid til Hans
Majestæts og denne gode Bys Gavn og Bedste“ .
Lavets Indtægter skulde anvendes til dem af dets Med
lemmer, der blev fangne af Tyrken eller Religionens Fjender,
og til Skibbrudne, ligesom til Tærepenge for fremmede
Skibbrudne, „paa det at vores Nation i fremmede Lande i
lige Fald kunde nyde samme Hjælp.“ Ligeledes skulde de
Penge, som enten til Skibs i Havsnød eller i andre Maader
udlovedes, rigtig leveres Oldermand og Stolsbrødrene, der
samme Dag skulde gøre Regnskab.
Desuden var enhver
pligtig til at yde sine Lavsbrødre Hjælp, dog det Islandske
Kompagnis Forordning hermed uforkrænket.
Alle Sager angaaende Søfarten skulde procederes for
Skipperlavet, naar de vistes derhen af Magistraten, og for
nuftig paakendes efter Søretten uden langt Ophold, saa Ud
lændinge fik samme Ret som Indlændinge; hvad Lavet ikke
kunde dømme og forlige, skulde vises tilbage til Magi
straten 1).
f
'
Naar Kongen udskrev Skibe og Skuder, skulde Older
manden og Stolsbrødre gaa omkring med Byfogden og ud
tage efter ret og tilbørlig Omgang, uden Persons Anseelse
de dygtige og bekvemme Skibe, saa Borgerskabet og den
søfarende Mand ikke tyngedes for meget og at de fremmede
ikke formedelst saadan uforsynlig Konfusion skulde bort-
*) Søretten vedblev at holdes i Skippernes Lavshus til Opret
telsen af Sø- og Handelsretten 1862.