194 / 502
184
Grønnegaards Havn.
Mølledammen skylledes ned i Havnen, der derfor maatte
renses hvert 3. eller 4. Aar, hvorfor Magistraten 1597 fik
Vandmøllen i Forpagtning, at den kunde hindre slige Over
greb. 1617 blev det forbudt at lægge Skibe paa Strømmen
ved Holmen til Forhindring for Sejladsen og navnlig for
Kongens Flaade1).
Straks sønden for Knippelsbro dannede Havet paa Amager
en Bugt op imod Strandgade, hvorved der fremkom en na
turlig Havn, der hed G r ø n n e g a a r d s Havn. Denne skæn
kede Kristian III til Staden 18. Dec. 1556 at bruges til
Vinterleje for Borgerskabets Skibe, medens fremmede Skibe
kun maatte ligge der med Magistratens Samtykke, eller med
andre Ord imod at udrede Vinterlejepenge. Dog forbeholdt
Kongen sig Ret til at lægge sine Orlogsskibe der i Vinterleje,
hvis han behøvede det.
1. Jan. 1592 befalede Regerings-
raaderne Magistraten, at alle de Skuder og Skibe, der skulde
lægges i Vinterleje, alene maatte lægges her og ikke i Byens
Havn, i hvilken der var altfor liden Plads2).
Det ses af Skippeimes Lavsskraa 1634, at de paa 10 Aar
af Magistraten havde faaet Bevilling paa Grønnegaards Havn,
saaledes at de maatte oppebære Havnepenge imod at holde
Havnen vedlige med Pæle og anden Fornødenhed, saa Ski
bene kunde ligge der uden Skade.
Der maatte ogsaa der
indrettes en „Licter“ (Lægter) og Bradebænk (et Sted, hvor
Skibene overstryges med Tjære), til hvilken alle Skibe, der
laa i Vinterleje, var forpligtede til at søge for en billig
Betaling.
Da Kristianshavn var indrettet, gjorde dens Borgerskab
imidlertid Fordring paa Grønnegaards Havn som denne Stad
tilhørende, hvorfor Kongen 4. Maj 1635 udnævnte en Kom
mission, bestaaende af Kansleren Kristian Fris til Kragerup,
Rigens Marsk Jørgen Urne, Tage Thott til Eriksholm og
J) K. D. I 544, 548. II 446, 497, 606.
2)
K .
D. I 428, 554.
IV 706.
3) K. D. III 143.