197 / 502
Grønnegaards Havn.
187
ledning til at Pladsen blev udlagt, eller at den maatte blive
givet ham tilbage. Kongen sendte denne Ansøgning til K jø
benhavns Magistrats Erklæring, idet Kristianshavn da havde
ophørt at være en selvstændig Stad. I Erklæringen hedder
det, „at samme Plads skal tilligemed Trellunds Gaards Fortov
være en Del af en Kjøbenhavn tilhørig gammel Ilavn, kaldet
Grønnegaards Havn, hvilken sig sønden for Langebro (Knippels-
bro) fra Strømmen har indbøjet og der gjort en sikker og
belejlig Havn, hvor Kjøbenhavns Skibe af Alders Tid skal
være oplagte til Vinterleje“ . Derpaa anføres de kgl. Adkomst
breve og at Skipperlavet havde faaet den overdraget af
Magistraten og brugt den til en Kølhaleplads og Vinterhavn
for Koffardiskibe, hvoraf det saas, at Havnen, der da var
opfyldt, alene tilhørte Kjøbenhavns Stad.
Peder Børtings Adkomstbreve skrev sig fra et Skøde
fra 9. Dec. 1630 fra Frands Rantzau til Knud Erlandsenx);
efter flere Ejerskifter var Grunden kommen til P. Børting
31. Marts 1668 og han havde solgt den 7. Okt. 1673 til
Brygger Svend Andersen; i alle Skødebreve meldes om den
Grunden tilhørende Havn og Fortov ud til Dybgt, men i
det, som P. Børting udstædte, havde han forbeholdt sig at
søge Godtgørelse for den udviste Kirkeplads.
Men hertil
fandt Magistraten ingen Beføjelse. De andre Gaardes Ejere
norden for Langebro (Knippelsbro) havde selv ladet grave
særegne Havne indenfor Strømmen paa deres Fortov, men
hverken Børting eller hans Formænd havde tilegnet sig
saadan Rettighed. Præsten Hr. Rasmus Byssing vidnede, at
Pladsen 'ikke var opfyldt af Ejerne af den nævnte Grund,
men af hvad Kristiansliavns Indbyggere havde udført af deres
Gaarde og Gader, og Grunden var siden jevnet paa Kirkens
Bekostning.
Præsten mente, at Pladsen, der var udvist,
tidligere havde vundet Børtings Bifald og at det var alene
*) F. Rantzau havde 10. Okt. 1630 faaet Skøde fra Kongen (K. D.
III 97.)