192 / 502
182
Havnen.
af de nuværende Kanaler omkring Slotspladsen, men den
var dog ikke saa lidt større end disse nu er. For det første
var den bredere, og gik baade længer op paa Slotspladsens
og paa Byens Side. Dernæst var der endnu til Midten af
det 16. Aarh. tilbage det gamle Dyb mellem Bremerkolm og
Egnen omkring S. Nikolaj Kirke, der gik omtrent hvor nu
Dybensgade findes, og som med sine Bolværker ydede stor
Plads for Losning og Ladning.
Da dette Dyb var blevet
opfyldt i Frederik I’s og Kristian Ill’s Regeringstid, opstod
der stor Mangel paa Plads, og Kongen blev nødt til at
skænke Byen Grønnegaards Havn paa Amager til Vinterleje
for Skibe i Aaret 1556. Om denne Havn vil der blive talt
nedenfor. Da Vejerhuset 1581 blev opbygget i den opfj^ldte
Strand og der samtidig ogsaa opfyldtes i lige Linie dermed,
begik man sikkert et stort Misgreb imod Havnen, idet denne
nu blev saa snever, at Kæmneren 1585 maatte advare alle
dem, der havde Skibe liggende i Vinterleje i Havnen uden
Øvrighedens Tilladelse, at de vilde være betænkte at lade
dem komme af Havnen med det allerførste, saafremt de ikke
vilde staa til rette1).
1592 blev det aldeles forbudt at
lægge Skibe i Vinterleje i Havnen, hvorimod de skulde lægges
i Grønnegaards Havn.
Samtidig med Havnens Indsnævring
begyndte den at tiistoppes, og det var forat tilvejebringe
Midler til at holde den ren, at der blev paalagt en Havneafgift.
1581 berettede Magistraten, hvorledes Havnen det ene
Aar efter det andet blev fyldt og stoppet, den tilsejlende og
handlende Mand, som med deres Handel og Købmandsskab
besøgte Byen, saavelsom ogsaa Byen selv og deres Med
borgere til Skade, og at Byen ikke var i Stand til at ved
ligeholde Havnen paa egen Omkostning og ikke havde Hjælp
af fremmede og udenbyes Skibe og Gods, medens Borgerne
allevegne ellers, baade inden- og udenfor Riget, besværedes
med Havnepenge. Kongen tillod derfor 5. Sept. 1581, at
*) K. D. I 548.