Previous Page  189 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 189 / 502 Next Page
Page Background

Skippere.

179

fra nu af indtræder i Klasse med de andre Lav som det

fornemsfce efter Bryggerne.

Til Oldermand skulde Skipperne have en god, from,

ærlig og velforstandig søfaren Købmand, Koffardiskipper eller

Styrmand, som altid skulde være hjemme, og til Stolsbrødre

to ærlige og skikkelige Koffardiskippere, Styrmænd eller Sø­

farende, disse skulde beskikkes paa 3 Aar. Desuden skulde

der være en Lavsskriver.

De skulde ogsaa have et vel beliggende Lavshus, enten

hos Oldermanden eller en af Stolsbrødrene, indtil de selv

med Tiden kunde formaa et eget Lavshus at vorde mægtige,

som da en af Lavsbrødrene kunde bebo, der kunde have god

Yidskab og Forstand paa alt Lavet vedkommende.

Alle de Koffardi-Skippere og Styrmænd, der byggede og

bode i Staden, skulde være forpligtede til at give sig ind

i dette Lav, paa det dette kunde styrkes og vedligeholdes

og alle kunde nyde ens Ret og Frihed; den, der holdt sig

udenfor Lavet, skulde ikke nyde mere Frihed end en fremmed

og udenbys Mand. Desuden kunde ærlige Borgere og sø­

farende Handelsmænd optages, naar de begærede det og kunde

blive enige med Lavet derom.

Den næste Søgnedag efter Allehelgensdag eller i Regelen

2. November skulde alle i Byen tilstede værende Lavsbrødre

Kl. 8 paa fastende Stevne, eller uden at de her fik noget at

drikke, møde i Lavshuset, takke den almægtigste Gud for

det forløbne Aars og Sommers Sejlads og give 1 Sletdaler

til Lavet og 8 Sk. til de Fattige, men den Skipper, der

havde gjort en beholden Rejse til Spanien, Frankrig, Eng­

land, Skotland, Island, Rusland og Norge, skulde give 2

Rdl. og 1 Mk. til de Fattige. Naar de da havde givet Gud

den tilbørlige Lov og betalt de nævnte Penge, skulde de

raadføre sig med hverandre „til Lavets og Søfartens Handel

og Bedste, fornemlig at Gudsfrygt, Tugt og Ære saa vil

blive forfremmet, denne gode By med dygtige og velforfarne

søfarne Folk formeret, item Skibe at bygge, Byens Havn saa

12*