191 / 502
Havnen.
181
skrækkes fra Staden, mod Hans kgl. Majestæts Vilje og
Gefald. Ligeledes skulde de, naar Kongen udskrev Baads-
folk, betænke det bedste Middel til at faa dygtige og be
kvemme Folk, uden Hindring for Sejladsen. Oldermanden
skulde ogsaa sørge for, at Skibe for en billig Betaling blev
indisede om Vinteren.
Skipperne fik den Bevilling af Magistraten, at saa længe
de havde deres egne Skibe, der tilhørte dem og deres Redere,
maatte ingen Borger fragte noget fremmed Skib, naar man
for en billig Fragt kunde faa af vore egne lige dygtige og
lige bekvemme Skibe, „saa vores egen Nation i saa Maade
kan nyde herefter saa stor Ret og Fordel, Bom en fremmed
hidindtil1'. Desuden fik de de nedenfor nævnte Friheder med
Hensyn til Grønnegaards Havn.
Da Lavsforsamlingen 2. Nov. skulde gaa af uden Drik,
var det Skipperne tilladt 1 eller 2 Dage om-Julen at komme
sammen i Lavet med deres Hustruer og Børn udi Gudsfrygt
at gøre sig lystige og glade, dog maatte de ikke skænke
anden Drik end 01. Naar Oldermanden og Stolsbrødrene
Kl. 10 opklappede, ti længer maatte Gildet ikke vare, skulde
enhver rejse sig og forføje sig hjem til sin Bolig, vel for
nøjet med Guds Velsignelse, og smukt stille uden Parlament,
Hujen eller Skrigen paa Gaden, at ingen skulde kunne be
svære sig over dem.
Skipperne fik sikkert snart efter deres Lavshus, der laa
i Lille Kongensgade, nu Nr. 33, og var en stor Grund, der
med Bagsiden vendte ud til Smedens Gang. Det er denne
Bygning, der stod til vore Dage, idet den først for ganske
nylig er bleven nedreven; der fandtes i den flere Levninger
af det 17de Aarhundredes Stueudsmykninger1).
A f største Betydning for en Handelsstad er en bekvem
Adgang for Handelsskibe. Ha v n e n bestod fra først af kun
*) Baade i „Ude og IIjemme“ for 1881 og i „Illustreret Tidende""
for 1882 findes Afbildninger af Gaarden.